Skal lærernes slutløn løftes, eller skal begyndelseslønnen forbedres? Skal tillæggene gøres pensionsgivende? Skal der konfliktes, hvis den decentrale løn ikke afvikles? Skal arbejdstidsaftalen laves om, og hvor meget må det koste af lærernes lønkroner?

Det er nogle af de forhold, der helt sikkert kommer til debat, når lærerne i august skal diskutere krav til overenskomstforhandlingerne 1997 på baggrund af et udspil fra hovedstyrelsen.

- Først skal vi debattere, så skal vi beslutte os, og så handler vi. Derfor skal kravene prioriteres, siger Stig Andersen, formand for DLF's faglige udvalg.

Han opfordrer alle medlemmer til at engagere sig i en åben og ærlig debat, så de endelige krav har medlemmernes reelle og brede opbakning.

- Det nytter ikke, at uenighederne først kommer frem efter kongressen. De skal på bordet nu, så vi udadtil står sammen, når vi har haft den interne debat, siger Stig Andersen.

I løbet af kort tid får kredsene baggrundsmaterialer samt pjecer til alle medlemmer. Pjecen indeholder hovedstyrelsens foreløbige forslag til krav, langsigtede målsætninger samt delmål i forhold til OK 97-kravene.

- Reelt var medlemmerne ikke med i diskussionen om kravene til overenskomstforhandlinger i 1995, selv om processen var tilrettelagt efter de bedste demokratiske principper. Derfor kommer hovedstyrelsen denne gang med en række konkrete krav, som medlemmerne må forholde sig til, siger Stig Andersen.

Prioriteringen

Han understreger, at det er kongressen, der vedtager lærernes endelige krav, og derfor må de organisationsvalgte redegøre for de økonomiske og politiske muligheder og begrænsninger, så diskussionen kan føres på et reelt grundlag.

- Derfor er meldinger fra medlemmerne vigtige, og hvis nogle af vores forslag har ramt ved siden af, så må hovedstyrelsen og i sidste ende kongressen ændre kravene, så de er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker. Men det skal frem i forbindelse med medlemsdebatten i august og ikke efter kongressen, for så splitter vi foreningen, siger Stig Andersen.

Han lægger meget vægt på, at medlemmerne prioriterer kravene og forholder sig til, om der er krav, der er så afgørende, at man vil gå i konflikt, hvis ikke de imødekommes.

- Hovedstyrelsen kan sagtens lave ønskelisten med mere i løn, forbedret pension, afskaffelse af den decentrale løn, mere tid til det ene eller andet. Det, vi har brug for, er en prioritering med tilkendegivelser af, hvad man som medlem finder vigtigst lige nu, siger Stig Andersen.

- Men kravene skal ses i et langsigtet perspektiv, fordi vi når ikke alt. Heller ikke ved forhandlinger i 1997. Derfor er det vigtigt at forholde sig til de langsigtede målsætninger, fortsætter han.

Fingrene væk

Den decentrale løn og arbejdstidsaftalen bliver to af kerneområderne - både i pjecen og sandsynligvis også på medlemsmøderne.

Blandt andet fordi der er udsigt til, at Danmarks Lærerforening vil stå alene, hvis der stilles krav om afvikling af den decentrale løn.

- Når ikke vi kan stille det krav i fællesskab med andre organisationer, bliver vi nødt til at finde ud af, hvad vi så gør. Skal lærerne alene gå i konflikt, eller skal vi i stedet arbejde for, at de decentrale lønmidler for eksempel begrænses eller deles mellem organisationer efter størrelse. Det skal medlemmerne forholde sig til, siger Stig Andersen.

Hvad angår arbejdstidsaftalen, er der delte meninger om, hvad der skal ske. Det kom senest frem på kredsformandskonferencen i april.

- Der vil ske ændringer i aftalen. Det fremgår af de langsigtede målsætninger, siger Stig Andersen.

Men spørgsmålet er, om man skal lade aftalen ligge ved OK 97, fordi man ikke har praktisk erfaring med den nye aftale, der træder i kraft fra næste skoleår, eller skal der ske markante ændringer allerede nu. Også det må medlemmer forholde sig til.

- I forhold til arbejdstidsaftalen så er der helt sikkert lagt op til konflikt, hvis arbejdsgiverne vil nedsætte forberedelses-faktoren. Det står lysende klart, siger Stig Andersen.

sjon