USA
0   348

Eksamen hver uge

Hundredevis af danske børn går i skole i USA og klarer sig godt

ISarah Landsteds 3. klasse i Washington DC er der staveprøve hver uge. Og 100 regnestykker skal laves på tid - hver dag. Niårige danske Sarah er glad for at gå i skole i Amerika, men ligesom for hendes amerikanske kammerater er der ikke meget tid til leg. En skoledag på syv timer, efterfulgt af tre-fire timers lektier, tager det meste af den vågne tid.

- Den største forskel på min danske skole og denne her er . . . øhh . . . homework!, siger Sarah, der har gået på Hyde Elementary School siden september sidste år.

Artiklen fortsætter under banneret

Sarah har allerede flere gange været til skriftlig eksamen, og hun har læst flere bøger, som skulle refereres i klassen bagefter. Hun får stadig ekstra hjælp i engelsk, men fordi hun ifølge sin klasselærer er hurtig til at lære, klarer hun sig godt.

Sarahs klasselærer, Margaret Gillen, har, som det er almindeligt i USA, alle timerne i klassen. Sarah selv har næsten lidt ondt af hende.

- Hun får jo aldrig en pause fra os, siger hun.

Margaret Gillen har skåret ned på antallet af prøver - en ugentlig test i 3. klasse er langt under normen i USA. Gillen er en af de få, der mener, at prøver ikke nødvendigvis er af det gode.

- Børnene bliver meget konkurrenceorienterede, siger hun. Og så tager det en frygtelig tid. Den tid kunne i stedet bruges på at lære. Men systemet kræver det, siger Gillen.

Og det gør det. Efter god amerikansk tradition bliver alle skoler hvert år rangordnet efter elevernes testresultater. Resultaterne er offentlige, bliver rapporteret i pressen og er en indikator for, hvor god skolen er. Så enhver skoleleder, der gerne vil beholde sit job, bliver nødt til at lægge stor vægt på prøver.

- Det her er tredje klasse, og vi er allerede i gang med at lære eleverne avancerede eksamensteknikker, siger Gillen.

Prøver hver uge

De mange multiple choice-test fremelsker ifølge Gillen hverken kreativitet eller originalitet. Og hun synes, det er problematisk, at hun bliver nødt til at understrege over for børnene, hvor vigtigt det er at gætte i stedet for at undlade at svare på et spørgsmål.

Elever i de ældre klasser får ugentligt prøver i hvert eneste fag. Også her er det paratviden, der tæller. Anna Eckeroth er også dansker. Hun er 16 år og har gået i amerikansk skole siden 8. klasse. Blandt andet har hun skullet vænne sig til, hvor vigtigt det er at have en god hukommelse.

- Vi bliver hele tiden testet i, om vi kan huske det, vi har lært - ikke så meget om vi har forstået det, siger Anna.

Selvstændigt arbejde er der ikke så meget af, og det kreative islæt mangler, synes Anna.

- I øjeblikket lærer vi om Afrika. Det foregår ved, at vi læser om afrikansk kultur til hver time, læreren forelæser i klassen, og vi tager notater. Og hver uge får vi en prøve i det stof, vi har været igennem. Tingene bliver virkelig banket ind i hovederne på os.

Fra Danmark har hun været vant til masser af diskussioner i klassen om de emner, der undervises i. Men det er der ikke ret meget af på hendes amerikanske skole. Det betyder, at det er nemmere at score en god karakter, synes Anna, for det kræves ikke, at man er aktiv i timen.

- Der lægges mindre vægt på indsigt og analyser her, man skal bare huske en masse facts en gang om ugen, siger hun.

Respekt for læreren

Anna synes, at en af de største forskelle er lærer-elevforholdet. Amerikanske børn og unge er generelt mere autoritetstro, og der er mere respekt for læreren end i Danmark.

- Det kunne de lære noget af i Danmark, siger hun.

Dog handler det også om, at afstanden mellem lærer og elev er større. Himlen er løs, hvis man kalder læreren ved fornavn, og det tætte, nogle gange fortrolige forhold, Anna havde til sine lærere i Danmark, eksisterer ikke her.

- Det virker, som om lærerne ikke vil have nogen for tæt på, siger hun.

Sarahs klasselærer, Margaret Gillen, er enig i, at forholdet holdes meget 'business-like'. Grunden er mest af alt angst for sagsanlæg, fortæller hun. Sexchikane er noget, enhver lærer er bange for at blive anklaget for.

Til gengæld ses lærerne generelt som mere hjælpsomme end i Danmark.

- De bliver tit efter skoletid for at hjælpe med matematikken, siger Anna Eckeroth.

- I Danmark kunne man ikke se læreren for bare skosåler, når det ringede ud efter sidste time.

Viden uden perspektiv

Amerikanske børn arbejder hårdt, men det betyder ikke, at de er bedre rent skolemæssigt. Det amerikanske undervisningsministerium har lavet flere undersøgelser, der viser, at på trods af en masse indlæring ligger amerikanske skoleelever på en række punkter langt tilbage i flere fag. Næsten halvdelen af alle voksne amerikanere har grundlæggende problemer med at læse, skrive eller regne. I matematik er det helt håbløst; sammenligner man USA med andre lande, så er amerikanske børn nummer 14 ud af 15 - kun en tak bedre en Jordan. Schweiz har en tredjeplads, og Frankrig er nummer syv.

Phyllis Eisen er ledende researcher på National Association of Manufacturers, en af USA's største arbejdsgiverorganisationer. Hun er specialist i det amerikanske skolesystem og hendes begejstring er til at overse.

- I USA propper vi eleverne med ren viden. Men det at lære at tænke og analysere, at sætte tingene i bredere perspektiv for dermed at blive i stand til lettere at forstå ny information, det gør vi ikke så meget i, siger Eisen og tilføjer:

- At 'lære at lære' er ikke de amerikanske skolers force.

Phyllis Eisen har flere gange besøgt danske skoler, og hendes generelle indtryk er, at forskellen er, at i Danmark gør vi mere ud af at lære eleverne at forstå, hvorimod det amerikanske skolevæsen tilnærmelsesvis kan sammenlignes med et forberedelseskursus til 'Jeopardy!'

En ny OECD-rapport over skolesystemer i Europa og USA afspejler ligeledes disse forskelle. Danmark får topkarakter, når det gælder indlæring af indlæringsfærdigheder, personlig udvikling og udvikling af sociale færdigheder. USA ligger generelt i bunden.

Phyllis Eisen ser dette ikke alene som et problem for skolerne, men også for de virksomheder, som senere skal ansætte 'produkterne' af skoleundervisningen.

- Amerikanske skoler forbereder ikke børnene til at kunne påtage sig et almindeligt arbejde. Eleverne kan regne en ligning ud, og de kan præsidentrækken, men de færreste kan løse en arbejdsmæssig opgave som at udvikle et projekt eller finde den bedste måde at sætte en bil sammen på, siger Eisen.

Den amerikanske kongres vedtog i 1994 at afsætte midler til et program, der skal gøre det nemmere for amerikanske unge at gå fra skolepulten til arbejdsmarkedet. De skal undervises i jobkultur og de mere specielle færdigheder, der kræves for et givent job. 'School to Work' minder på flere måder om det danske praktiksystem, og amerikanerne har da også kigget på de europæiske systemer, da programmet skulle udvikles.

Samarbejde er vigtigt

I Sarahs 3. klasse er arbejdsmarkedet stadigvæk en by i Alaska. Men Margaret Gillen prøver at gøde bunden for at skabe arbejdsduelige unge. Hun lægger mere vægt på samarbejde end mange andre lærere, børnene er konstant placeret i grupper af fire og skal samarbejde om de opgaver, de får stillet.

- Først gav jeg grupperne point efter, hvor godt de løste opgaverne, men det holdt jeg op med, fordi det eneste, de så gik op i, var, hvor mange point de havde i forhold til de andre, siger Gillen.

Hun sørger for at anbringe hurtige elever med mindre hurtige og lade dem lære af hinanden. Ofte bliver det dog til, at de hurtigste elever løser opgaven, mens de lidt langsommere sidder og ser på. Samarbejde er svært.

Sarah Landsted synes, det er rart, at eleverne skal hjælpe hinanden. Men hun glæder sig også til at komme hjem til Danmark. Ti timer om dagen med skolearbejde er meget, når man går i 3. klasse.

- Og så har vi kun to frikvarterer, siger hun med et suk.

- Man kan næsten gå lidt bananas!

-

Lisbet Larsen er freelancejournalist.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ