0   176

Glade, men utilfredse

Lærerne er glade for indholdet i deres arbejde, men der er for få ressourcer

Flere ressourcer til folkeskolen, ændringer i arbejdstidsreglerne og mere efteruddannelse. I denne rækkefølge prioriterer DLF's medlemmer de væsentligste fagpolitiske emner i de kommende år. Det viser anden delrapport af Danmarks Lærerforenings medlemsundersøgelse.

Lærerne vil hellere end gerne leve op til folkeskolens høje ambitionsniveau, og de ønsker efteruddannelse, så de kan klare opgaven.

Artiklen fortsætter under banneret

Generelt er lærerne tilfredse med deres arbejde, og specielt kontakten til børnene har stor betydning, selv om børnene opleves som lidt mere umulige end tidligere.

Lige så højt på listen over det positive ved lærerjobbet rangerer samarbejdet med kollegerne.

- Spørgeskemaundersøgelsens væsentligste mission er at vurdere, hvor udbredte de holdninger er, som vi så i den første, kvalitative del. Resultaterne er bagudrettede, og de skal sammenholdes med de handlingsforslag, som medlemmerne kommer med i Projekt Lærerværelse. Først da kommer vi med endelige konklusioner, understreger direktør Simon Hansen, Bysted Kommunikation.

Han fremlagde i sidste uge anden delrapport for hovedstyrelsen sammen med projektets leder, cand.comm. Thomas Hertz. - Det er vigtigt at få med, at medlemmerne forholder sig til arbejdstiden, som den administreres nu. Den nye, som gælder fra august, er man skeptisk afventende over for, siger Thomas Hertz.

Anden del er en spørgeskemaundersøgelse baseret på svar fra 1892 tilfældigt men repræsentativt udvalgte medlemmer.

Svarprocenten er på 69, hvilket er særdeles tilfredsstillende, og på den baggrund konkluderer Vilstrup, der har gennemført spørgeskemadelen, at der næppe er grund til at frygte systematiske fejl. Spørgeskemaundersøgelsen (den kvantitative undersøgelse), der er lavet på baggrund af en række tidligere interview med tilfældigt udvalgte medlemmer (den kvalitative undersøgelse), blev omtalt i Folkeskolen nummer 5/96.

De uengagerede

Arbejdstidsaftalen og den decentrale løn viser en tendens til, at lærerne deler sig i to lejre afhængig af, hvad man stemte ved urafstemningerne om arbejdstidsaftalen og de to overenskomster i 1995.

Nej-sigerne og gruppen, der ikke stemte, er de mest kritiske, men også blandt dem, der ikke stemte, og ja-sigerne, er arbejdstidsreglerne ikke særligt populære.

Men uanset hvad man stemte, så smitter det ikke i nævneværdig grad af på holdningen til en række andre væsentlige problemfelter, viser undersøgelsen.

- Selv om undersøgelsen er repræsentativ, er der en overrepræsentation af nej-sigere, men ikke nok til at der endnu kan drages konklusioner. En hypotese kan være, at nej-sigerne er mere engagerede, eller at de finder medlemsundersøgelsen mere relevant, siger Simon Hansen.

Selv om holdningen til arbejdstidsreglerne deler medlemmerne i to lejre, så er det alligevel langt større enighed, der tegner et generelt billede af lærerne, måske med undtagelse af gruppen af medlemmer, der ikke stemte.

Det er den gruppe, der i næsten alle temaer i undersøgelsen er mindst positive, og det er også der, man finder flest, der betegner sig som udslidte. De vil have en tidligere pensionsalder og en stærk fagforening, der kan beskytte dem mod den udvikling, de generelt er mere skeptiske over for end andre medlemmer.

Gruppen stemte-ikke begrunder det med, at de ikke nåede at sætte sig ind i problemstillingerne. De kunne ikke vurdere resultatet, eller de ville forholde sig neutralt.

Nej-sigerne begrunder deres stemmeafgivning med utilfredshed med arbejdstidsreglerne, manglende ressourcer til gennemførelse af skoleloven, den decentrale løn og endelig den generelle løn. Ja-sigerne mener, det var det bedst mulige resultat, en konflikt ville være værre, eller de er principielt imod strejker.

Arbejdstidsaftalen

Danmarks Lærerforening svigtede medlemmerne, da arbejdstidsaftalen blev lavet, og den har ikke synliggjort det tidskrævende i lærerjobbet, mener mange. Dog er ja-sigerne knapt så kritiske som nej-sigerne, men billedet er klart nok. Der er for lidt Ø-tid, for meget tidskrævende bureaukrati, den er ufleksibel, den hæmmer initiativer og kreativitet, og reglerne er for uoverskuelige.

Tillidsrepræsentanterne er mere positive end menige medlemmer over for aftalen og mener i højere grad end lærerne, at det er lykkedes at dokumentere, at lærerjobbet er tidskrævende.

Blandt medlemmer fra større skoler er der tendens til, at kritikken er kraftigere end fra mindre skoler, og medlemmer fra Sjælland synes også at være mere negative over for arbejdstidsaftalen end medlemmer fra Fyn og Jylland.

Både lærere og ledere peger entydigt på arbejdstidsaftalen som den forandring, der har haft størst betydning for oplevelsen af deres job. Den har påvirket samarbejdsklimaet i negativ retning, siger de.

Påét områder er der en forskel i medlemmernes oplevelse af arbejdstidsaftalen. På de skoler, der overvejende arbejder med akkorder, er man mere positiv over for arbejdstidsaftalen end på skoler, hvor optælling er den dominerende praksis.

Folkeskoleloven

Flertallet af lærere ser positivt på skoleloven. Intentionerne er gode, mener de. Men der mangler penge, og derfor skal Danmarks Lærerforening prioritere det højt at skaffe flere ressourcer.

Teamsamarbejdet, elevevalueringen, undervisningsdifferentieringen, den decentrale økonomi og edb i undervisningen fremhæves som positive elementer i loven.

Et medfølgende problem til skoleloven er imidlertid lærernes efteruddannelse. Lærerne føler sig ikke godt nok rustet til at undervise efter den nye lov, og derfor vil de gerne efteruddannes.

Lærerne har som førsteprioritet til efteruddannelse edb i undervisning. Dernæst følge teamsamarbejde, fagspecifikke emner og pædagogisk metodeudvikling og andre emner, der relaterer sig til den nye lov.

I den forbindelse er der forskel på ja- og nej-sigerne. Ja-sigerne prioriterer teamsamarbejde højere end fagspecifikke emner. Blandt nej-sigerne er det omvendt.

Fagforeningen

Generelt giver medlemmerne udtryk for tilfredshed med at være medlem af Danmarks Lærerforening - mere end den første, kvalitative undersøgelse viste. De mest tilfredse er pensionisterne, mens ledere og børnehaveklasseledere er mindst tilfredse.

Det positive ved medlemskabet er at have en organisation i ryggen, at kunne få råd og vejledning, modtage Folkeskolen og andre informationer.

Blandt de negative udsagn om medlemskabet er, at afstanden til foreningens ledelse er for stor. DLF er for rund og venlig over for arbejdsgiverne, mener man, og endnu engang nævnes arbejdstidsreglerne.

DLF bør anlægge en hårdere fagforeningspolitik for at slå igennem, mener mere end halvdelen af medlemmerne. Det er især lærerne, der efterlyser mere fasthed og styrke.

Tillidsrepræsentanterne er generelt mere positive end gennemsnittet af medlemmerne.

Forringet status

Lærernes status og autoritet som stand betragtet er forringet, lyder den generelle vurdering. Dog er der tendens til, at lærere vurderer egen status og autoritet højere end standens.

Lærerne er overvejende tilfredse med indholdet i deres arbejde. Kontakten til børn, kolleger, selvstændigheden i jobbet, undervisning, kontakten til forældre og afvekslingen i arbejdet tæller positivt. Men motivationen og arbejdsglæden er blevet mindre de senere år.

Det negative ved lærerjobbet er arbejdstidsreglerne, stress, for mange møder, utilstrækkelige ressourcer og nedslidte lokaler, ledelsen, for hurtige forandringer, lønnen og det dårlige omdømme - blandt andet som følge af det, der opleves som en mediehetz.

Ledelsen

Lærernes egen indflydelse på arbejdsforholdene er blevet forringet. Pædagogisk råd har ingen eller kun ringe indflydelse, og beslutningerne træffes af skoleledelsen eller andre steder.

Lederne er klart mere positive over for skolebestyrelserne og den kommunale forvaltning, end lærerne er.

Undersøgelsen

DLF's medlemsundersøgelse blev iværksat som følge af to gange nej-flertal ved sidste års urafstemning om overenskomstresultatet. En udvildig og grundig undersøgelse skal komme med bud på, hvordan DLF's medlemmer oplever det at arbejde i folkeskolen og at være medlem af DLF.

Undersøgelsen foregår på to spor: Personlige interview og en stor spørgeskemaundersøgelse, der begge er afsluttede.

Dernæst Projekt Lærerværelse, der består i, at lærerne på en række skoler behandler og udvikler undersøgelsens to hovedspørgsmål. I denne fremadrettede del skal deltagerne også formulere forslag til, hvad der for gøres, derfor er det vigtigt at vente med at drage konklusioner, understreger man i Bysted Kommunikation, som er ansvarlig for undersøgelsen.

Først når den samlede undersøgelse er klar, vil hovedstyrelsen og formanden kommentere den.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen