Umiddelbart så det ud som om, der ikke var nogen problemer, da undervisningsminister Ole Vig Jensen fremlagde lovforslaget, der skulle stoppe 31 Tvindskolers offentlige tilskud og forhindre, at skolerne genopstod i ny indpakning.

Men flere jurister var hurtigt ude og kritisere lovforslaget. De hæftede sig ved, at loven vil fratage skolerne muligheden for at få sagen taget op ved en domstol.

Spørgsmålet meldte sig så, hvorfor undervisningsministeren ikke bare lukkede pengekassen administrativt.

Ole Vig Jensen forklarede, at han ville være sikker på, at der var politisk opbakning til beslutningen, og derfor ville han have sagen i Folketinget.

Normalt vil en minister, der ønsker Folketingets opbakning til en administrativ beslutning mødes med det relevante udvalg. Men siden Tamil-sagen har den løsning været mindre populær, blandt andet fordi en stor del af uenigheden i den affære drejede sig om, hvilke oplysninger daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen egentlig havde givet retsudvalget.

Usikre på særlov

I Folketinget var der først næsten enig opbakning bag lovforslaget om Tvindskolerne. Kun Enhedslisten var imod. Men efterhånden spredte betænkeligheden sig. SF meddelte, at man var imod. De Radikales retspolitiske ordfører Bjørn Elmquist og Folketingets formand Erling Olsen (S) var ikke glade for en særlov, og de blev bakket op af Venstres retspolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech, der efter nærmere eftertanke heller ikke var begejstret for en særlov for 31 navngivne skoler.

Hun kunne godt forstå, at Ole Vig Jensen ønskede Folketingets opbakning, og det kunne han have fået gennem en forespørgselsdebat, der ender med, at der vedtages en såkaldt motiveret dagsorden.

Det samme nåede SF frem til, og folkesocialisterne anmeldte derfor en forespørgselsdebat.

Stadig forespørgsel

Et komfortabelt flertal, bestående af regeringen, Venstre og Konservative, står stadig bag lovforslaget.

Det ændrer sig næppe efter Justitsministeriets lovkontor fastholder, at lovforslaget hverken er i strid med grundloven eller menneskerettighederne.

SF er ikke enige i Justitsministeriets konklusioner, så partiet vil ikke tage forespørgselsdebatten af bordet. SF's uddannelsespolitiske ordfører Aage Frandsen siger, at han er sikker på, at det er i strid med menneskerettighederne, når der står i bemærkningerne til lovforslaget, at man ikke vil gennemføre en administrativ løsning, fordi man risikerer en række langvarige retssager.