0   155

EU-kommissionens hvidbog amputeret

Kommissionen underkendt af ministerrådet

Ministerrådet behandlede den 6. maj EU-kommissionens 'Hvidbog om uddannelse og erhvervsuddannelse. På vej mod det lærende samfund'. Hvidbogen er kommissionens politiske oplæg og forslag til indsats på uddannelsesområdet i de kommende år. (Omtalt i Folkeskolen nummer 14 side 30-31).

Den franske kommissær Edith Cresson havde satset på en godkendelse af en plan indeholdende bl.a.:

Artiklen fortsætter under banneret

1) et system til underkendelse af ikke formelle kompetencer, samt et personligt kvalifikationskort til ajourføring af uddannelseskomptencer

2) en europæisk lærlingelov

3) oprettelsen af et system af 'ny-chance-skoler' til reintegrering af unge

4) at alle elever skal lære 3 fællesskabssprog, samt tildeling af et europæisk kvalitetsmærke til klasser med god fremmedsprogsundervisning

5) at godkende virksomhedernes udgifter til efter- og videreuddannelse som en investering i regnskabsmæssig og skattemæssig forstand.

Men som tidligere omtalt er hvidbogen fra begyndelsen mødt med kritik, dels på grund af den procedure der er anvendt, dels på grund af den manglende sammenhæng mellem analyse og forslag, og utilfredshed med selve forslagene.

DLF har været tidligt ude med en kritik af de stillede forslag og påpeget, at flere lå på grænsen af Maastricht-traktatens rammer, og i øvrigt ikke ville kunne forbedre de tilstande, som hvidbogens analyserende del peger på.

Tilbagetog

Ministerrådsmødet den 6. maj, hvor blandt andet den danske undervisningsminister Ole Vig Jensen deltog, var det første egentlige møde, hvor ministrene kunne forholde sig til hvidbogens forslag. Forud for selve ministerrådsmødet havde der været de sædvanlige administrative konsultationer til forberedelse, hvor det blev mere og mere klart, at hvidbogen ikke kunne komme gennem ministrenes møde uden et væsentligt tilbagetog for kommissærens forslag. Et væsentligt punkt var økonomisk. På forhånd var det gjort klart, at en finansiering af de nye forslag skulle ske inden for rammerne af de nuværende uddannelsespolitiske programmer: Sokrates og Leonardo, hvor der i forvejen er trængsel om midlerne til igangværende projekter. Ministerrådet afviste at stille øgede midler til rådighed, og det gav en god anledning til at konkludere, at debatten om hvidbogen skulle fortsætte endnu to formandskaber (indtil 31. december 97).

Afviser kvalitetsmærkning

Ministerrådet afviste de tre ideer om ny chance-skoler for udstødte unge, en europæisk lærlingeuddannelse, og et personligt uddannelseskvalifikationskort efter europæisk model. Endvidere ville ministrene ikke godkende en europæisk mærkning (certificering) af god fremmedsprogsundervisning på de enkelte skoler.

Et forslag fra kommissionen om, at hver elev efter gymnasieniveau skulle kunne beherske tre fælleskabssprog blev også modtaget med blandede følelser, da ikke alle lande kunne indse nødvendigheden af en opstramning af sprogkundskaberne, og man kunne heller ikke blive enige om hvilke sprog, der kunne komme i betragtning.

Kommissionen har i hvidbogen lagt vægt på at se uddannelse i sammenhæng med den økonomiske og konkurrencemæssige udvikling i Europa. Ministerrådet slår fast, at nok er der en relation mellem økonomi og uddannelse, men uddannelse tjener også andre formål, såsom den enkeltes sociale udvikling og kreativitet. Endvidere er det vigtigt at vurdere uddannelse sammen med de demografiske ændringer, etniske konflikter og miljøproblemerne.

Klart nederlag

Det er et klart nederlag for kommissæren, idet en samlet plan for en uddannelsesmæssig indsats i et beskæftigelses- og konkurrencemæssigt ramt Europa foreløbig er udsat mindst et år. I realiteten betyder ministrenes beslutning, at de nuværende programmer Sokrates og Leonardo skal løbe ud, og eventuelt i slutningen af dette århundrede afløses af nye. Men dermed er sagen sikkert ikke slut.

Flere kilder i kommissionsregi udtrykker efter ministerrådsmødet så stor utilfredshed med ministrenes beslutning, at de regner med, at kommissionen vil iværksætte flere af de afviste forslag som pilotprojekter for eksempel under Sokrates-programmet. Det har kommissionen kompetence til, hvorfor debatten helt klart ikke er afsluttet på politisk plan. Det vil derfor ikke undre, hvis der iværksættes projekter på områder, som medlemsstaternes ministre på forhånd har afvist. Dette forhold vil DLF naturligvis følge meget opmærksomt.

Medlemslandene skal respekteres

Ministerrådet benyttede lejligheden til at indskærpe, at der ikke skal stilles forslag, som ikke kan rummes inden for traktaten og subsidiaritetsprincippet (nærhedsprincippet); de enkelte medlemsstaters afgørelser, hvad angår uddannelsernes indretning og struktur, må respekteres. Man påpeger samtidig, at dette skal ses i lyset af den nye Maastricht-traktat, hvor uddannelsesområdet fik en anden og mere klar placering, som endnu ikke har fået tid til at virke.

Danmarks Lærerforening har tidligt kritiseret hvidbogen for netop at komme med forslag, der lå på kanten af, eller ud over, traktatens rammer. Foreningens kritik er på væsentlige punkter dækket ind af ministerrådets konklusioner.

Tilbage står, at debatten om en langsigtet uddannelsespolitk skal fortsætte. Hvidbogens udmærkede analyser af problemerne i Europa er ikke blevet mindre vigtige at forholde sig til.

Parlamentet positivt

Samme dag, som der var ministerrådsmøde, var hvidbogen også til 1. behandling i Europa-Parlamentets udvalg om sociale anliggender og beskæftigelse. En udmærket illustration af at vægten i hvidbogen lægges påøkonomi og beskæftigelse. At det netop var dette udvalg - og ikke udvalget for uddannelse og kultur, der skulle behandle hvidbogen - havde på forhånd udløst en mindre kompetencekrig mellem de to udvalg.

I EU's noget komplicerede beslutningsproces spiller Parlamentet efter Maastricht-traktaten i dag en større rolle på uddannelsesområdet. Det er derfor også vigtigt, hvilken respons parlamentet giver på hvidbogen.

Generelt tog udvalget positivt imod hvidbogen, men flere medlemmer kom med kritikpunkter. Specielt gjorde flere medlemmer opmærksom på hvidbogens indsnævrede synsvinkel og målgruppe. Således blev et sammenhængende livslangt uddannelsessyn efterlyst. Stort set alle gjorde opmærksom på, at der må tilvejebringes nye midler, hvis hvidbogens forslag skal realiseres.

Kommissionsrepræsentanterne, der var til stede for at svare på spørgsmål, var meget undvigende, sikkert fordi de allerede kendte til ministerrådets behandling om formiddagen. Udvalget fortsætter behandlingen, og i juni arrangeres blandt andet en høring i samarbejde med kommissionen. Endvidere har kommissionen planlagt fem temakonferencer til efteråret med deltagelse af udvalgte eksperter.

DLF har videregivet hovedstyrelsens synspunkter på hvidbogen til såvel kommissionen som medlemmer af parlamentet, og foreningen vil fortsat følge det videre arbejde.

-Martin Rømer er DLF's faste repræsentant i Bruxelles.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet