Skoleledelse
0   224

Ledere føler sig snydt

Forhandlingerne om cheflønpuljen går trægt, kun få steder opnår man de helt store resultater

Hele stemningsregistret fra jubel til fortvivlelse er repræsenteret rundt omkring i DLF's kredse, når der sættes fokus på forhandlingerne om cheflønpuljen, viser stikprøver i 14 lokalkredse og 30 kommuner.

- Vi er desillusionerede, skolelederne er blevet snydt og forhandlingerne fungerer ikke, lyder det fra Henning Pedersen, der er formand for Frijsenborgkredsen i Gjern ved Silkeborg.

- Vi er utroligt tilfredse. Det er dejligt, at skolelederne får noget for deres kæmpe arbejde, lyder meldingen fra kredsformand Dorthe Møller i Aalborg.

I Danmarks Skolelederforening lyder næstformand Jens Kjærs konklusion:

Artiklen fortsætter under banneret

- Forhandlingerne har ikke givet den omklassificering og de tillæg, som vi havde ventet.

Jens Kjær er også medlem af DLF's hovedstyrelse og forretningsudvalget i Lærernes Centralorganisation (LC), og han mener, at der er grund til skuffelse i forhold til det, LC har finansieret via overenskomsten.

Et skalatrin op

Årsagen til tilfredsheden i Aalborg er et bemærkelsesværdigt godt resultat. Rundt regnet alle afdelingsledere, viceskoleinspektører og skoleinspektører er rykket et skalatrin op, og den samlede sum til DLF-medlemmerne løber op i mere end 600.000 kroner. Samtidig kan skoleinspektørerne på byens største skoler bryste sig af at være landets bedst betalte og de eneste på skalatrin 36.

Årsagen til utilfredsheden i en række andre kredse er både forløbet af forhandlingerne og det runde nul, der er kommet ud af dem.

Formænd for både store og små kredse fortæller, at mange kommuner har valgt at give puljemidlerne til andre ledergrupper. Flere steder har kommunerne end ikke gidet at indkalde lærerkredsen til forhandling.

Sådan gik det for eksempel i Suså Kommune.

Da Lærerkredsen for Næstved og Omegn henvendte sig for at få en forhandling, lød svaret: Pengene er fordelt til anden side, så dem er der ingen grund til at forhandle om.

- Det er skræmmende, at man bruger penge på den måde, siger kredsformand Alice Jelen. Det lover ikke godt for fremtidige forhandlinger, at det kan gå sådan på et forholdsvis lille område. Derfor meddeler vi Suså Kommune, at vi ikke kan acceptere forløbet. Min modstand mod decentrale lønforhandlinger er kun blevet yderligere forstærket af de sidste erfaringer.

Penge til andre ledergrupper

Mange kommuner har indledt forhandlingerne med at meddele, at de mener, at skolelederne hører til de bedst lønnede, og at de derfor vil tilgodese andre ledergrupper. Det har formanden for Vejle Lærerkreds, D jon Bak, oplevet i fire af kredsens fem kommuner.

- Der er forhandlingerne endt med nul kroner til skolelederne, fordi kommunerne har villet give til andre grupper. Typisk er det institutionsledere på pædagogområdet, der har fået. Det er fjollet, at man bruger decentrale puljer til at rette op på centralt skabte skævheder. Arbejdsgiverne måændre strategi, ellers kan vi ikke bruge de forhandlinger til noget. Der er store forskelle på de opgaver, som cheferne løser på de forskellige skoler, det er en begrundelse for at holde fast i den decentrale struktur.

Djon Bak mener, at løsningen kan være en organisationsopdeling af lønpuljen i fremtiden, så skolelederne er sikre på at få de penge, der tilkommer dem.

Samme tankegang er Paul Kejlberg inde på. Han er formand for DLF Kreds 131, som omfatter Skanderborg, Hørning, Ry og Odder:

- Det virker, som om kommunerne ikke har lagt retningslinier for fordelingen, og at resultatet derfor er helt tilfældigt. Derfor bør midlerne i fremtiden være organisationsopdelt. I betragtning af forløbet af forhandlingerne bør der også være aftalepligt, så arbejdsgiverne er tvunget til at opnå et resultat i fællesskab med de lokale organisationer.

Formanden for Høje-Taastrup og Ledøje-Smørum, Lena Lynge, vil gerne have, at kommunerne tvinges til at aftale forhandlingsterminer, så man kan undgå situationer, hvor der forhandles på skrømt eller slet ikke forhandles.

- Skal der være decentrale lønforhandlinger, må arbejdsgiverne opføre sig ordentligt. Det er der eksempler på, at de ikke har gjort i denne omgang, siger hun.

Ingen vej udenom

Formanden for Aalborg Lærerforening, Dorthe Møller, mener, at der ikke er nogen vej uden om lokale forhandlinger. Før blev resultaterne opnået centralt. Nu er det lokalt, man skal opnå løftene.

- De gode resultater i nogle kommuner vil smitte af på kommende forhandlinger andre steder, og de kommer derfor til at fungere som en løftestang både i forhold til andre skoleledere og i forhold til almindelige lærere, hvor lederne kan fungere som lønmagneter. Vil kommunerne have folk, skal de give dem en ordentlig løn. Det har Aalborg Kommune forstået, siger hun.

Formanden for Gladsaxe Lærerforening, Henrik Poulsen, har svært ved at fåøje på løftestangseffekten. Han mener, at det er farligt med for stor lønspredning.

- Forskellig lønstruktur fra kommune til kommune vil svække sammenholdet på landsplan, og dermed vil kredsene være forskellig stillet. Cheflønpuljen må opdeles, så hver organisation har sikkerhed for, at pengene bruges inden for området, siger han.

Hovedstyrelsens faglige udvalg sender i disse dage spørgeskemaer om cheflønpuljen ud til kredsene. De skal danne grundlag for en evaluering af resultatet, hvor der blandt andet bliver kigget på, om den lønsum, som LC har lagt ind i puljen, er kommet medlemmerne til gavn. Senere pååret vil forhandlingerne om pengene i cheflønpuljen blive evalueret i KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Jan Kaare er freelancejournalist.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ