Skolemuseum søger materiale

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Skolemuseum forbereder i øjeblikket en stor udstilling om skriftens og skriveundervisningens historie. Den åbner 1. juli og varer til udgangen af august.

I den forbindelse efterlyser museet eksempler på exlibris (ejermærker) med tilknytning til skrift, skole og undervisning i bredeste forstand. Skulle der være noget af materialet, som ikke bliver benyttet på udstillingen, vil det blive sendt videre til Dansk Exlibris Selskab, der planlægger en publikation med arbejdstitlen 'Skole exlibris'.

Materiale kan sendes i original, kopi eller som henvisning til Dansk Skolemuseum, Rådhusstræde 6, 1466 København K. Hvis man ønsker det, vil materialet blive sendt tilbage, når udstillingen slutter; men man skal være opmærksom på, at udstillingen kan blive forlænget med et par måneder, hvis den bliver en succes.

Powered by Labrador CMS