I sidste nummer af Folkeskolen får jeg en længere svada, hvis budskab er, at jeg ikke har sikret, at der kommer nok computere til folkeskolen. Det må vist være en misforståelse.

Faktisk fordobler vi pengene til indkøb af computere til folkeskolen i årene 1997-99 med det grundlag, der er forhandlet på plads mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Resultatet er, at der i år 2000 i gennemsnit vil være 9,8 elever (inklusive børnehaveklasserne) per moderne computer (486-processor eller stærkere). Det synes jeg er et vældig flot resultat.

Der er intet der forhindrer den enkelte skole i at gå videre end det gennemsnitlige mål for hele landet. Skolerne styrer selv den helt specifikke ressourcefordeling, og det er godt. Men det giver også lærerne et medansvar i forhold til valgene.

Hvordan ønsker lærerne IT (informationsteknologi) integreret i undervisningen? Lærerne har et stort ansvar for, at der kommer mere gang i debatten om de pædagogiske aspekter omkring IT. Der er masser af spændende forsøg i gang - lad os for alvor begynde at drage nytte af disse erfaringer. Forskningsministeriet har også netop udgivet en oversættelse af en australsk skoles erfaringer med IT i skolen: 'Den bærbare revolution'. Det er inspirerende læsning, og vi har udsendt et eksemplar til alle skoler som bidrag til debatten.

Pengene til IT er kun givet godt ud, hvis vi sikrer gode løsninger for integrationen af IT i overensstemmelse med danske pædagogiske traditioner. Så nu skal vi videre, væk fra den megen fokusering på computere. Anvendelsen - den pædagogiske indgangsvinkel - skal vægtes i debatten.

I forhandlingsgrundlaget omkring IT i folkeskolen indgår lærernes uddannelse og efteruddannelse derfor som en helt central del. IT skal også være en integreret del af lærernes efteruddannelse. Men atter en gang vil jeg holde fast i lærernes indflydelse. Der er mange modeller for efteruddannelse af lærere, som kan supplere hinanden. De enkelte lærerkollegier kan få megen glæde af at være aktive i planlægningen. Hvor stor en del af efteruddannelsen skal for eksempel foregå på selve skolen, hvor meget lokalt, amtsligt, på Danmarks Lærerhøjskole eller andre steder? Den enkelte lærer og det fælles lærerkollegium kan aktivt definere sine efteruddannelsesbehov, så indsatsen for alvor bliver målrettet.

Til støtte for lærernes indsats omkring IT i undervisningen er der i aftalen om IT i folkeskolen også lagt stor vægt på den pædagogiske og tekniske støtte på skolerne. Det er en nødvendig del af IT-integrationen. Jeg håber, at man vil følge dette forarbejde op ved at man på skolerne er offensive i planlægningen af en sammenhængende strategi for investeringer i såvel computere med mere, læreruddannelse, support, netværk og tid til pædagogisk debat.

Afslutningsvis vil jeg gerne glæde mig over, at Folkeskolen nu tager bladet fra munden og kræver flere computere til skolerne. Jeg synes, at cirka ti elever per computer i år 2000 er et udmærket resultat. Men satser skolerne på mere, så er det fint med mig.

Frank Jensen

forskningsminister (Socialdemokratiet)