En klog mand sagde engang, at der ikke er noget, børn er bange for som bange voksne. Og det er ikke alle lærere, der kan håndtere situationen, når en af eleverne mister sin far eller mor. Men skolen som institution skal være i stand til at gå ind, hvis det er nødvendigt.

Det siger Ole-Peter Petersen, der er ledende skolepsykolog i Roskilde Kommune.

- Nogle lærere er gode til at tackle dødsfald, mens andre har svært ved det. Det gælder både professionelt i skolen og privat. Derfor vil det ikke være rimeligt at gøre det til en tjenestepligt for den enkelte lærer, mener Ole-Peter Petersen.

- Man skal også huske, at læreren ikke har det nære forhold til barnet, som familien har. Vi skal ikke trække sorgbehandling ned over ørerne på de efterladte. Men vi ved også, at det ikke er alle familier, der er lige gode til at snakke med barnet om døden og sorgen. Og så er det godt, at tilbuddet er der.

Ole-Peter Petersen gør opmærksom på, at flere og flere psykologer ved kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivninger er uddannet i at behandle sorg, og de står parate til at hjælpe lærerne og skolerne, hvis der er behov for det.

Formanden for Århus Lærerforening Jette Jensen siger, at alle lærere vil tage sagen op, hvis de får kendskab til dødsfald i en af elevernes nærmeste familie. Men hun tilføjer også, at selv om man kan satse på efteruddannelse, er forholdet til død og sorg noget meget personligt, som mange har det svært med.

- Og så bryder jeg mig altså ikke om, at hver gang, der er noget som samfundet ikke kan klare, så bliver det flyttet over i skolen. Lærere er også mennesker, siger Jette Jensen.cj