Morgendagens forbrugere

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De store computerfirmaer vil meget gerne levere edb-maskiner til folkeskolen. Umiddelbart er der ganske vist ikke det store økonomiske overskud på det marked, men på lidt længere sigt er der store muligheder, skriver Det Fri Aktuelt.

- Alle computerfirmaers fundament ligger i undervisningssektoren. Og når elever og lærere har haft en positiv oplevelse med én bestemt computer i folkeskolen, så er det da klart, at der kigges ekstra på netop den computer, når der skal investeres i en pc til hjemmet, siger marketing- og uddannelseskoordinator Lars Tversted fra Apple Computer.

Og det er store beløb, der er på spil. En opgørelse fra Forskningsministeriet viser, at der hvert år omsættes for op mod 100 milliarder kroner på edb- og teleområdet.

Powered by Labrador CMS