Debat

Sløret løftes

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vidtgående specialundervisning:

Administrativ/økonomisk og pædagogisk.

Såvel Lars Svits som Jørgen Anton Damsgaard-Larsens indlæg i sidste nummer af Folkeskolen om udlægning af den vidtgående specialundervisning løfter en del af det sløringsnet, der hidtil har tildækket debatten.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det fremgår nu tydeligt, at både Lars Svit og Jørgen Anton er enige med os om betydningen af at skelne mellem den økonomisk/administrative og den pædagogiske side af sagen i debatten om udlægningen.

Det er præcis denne skelnen, vi har efterlyst. Vi mener, at den hidtidige debat har været sløret, netop fordi argumenter for eller imod en administrativ/økonomisk udlægning er blevet mødt med argumenter fra den pædagogiske side. Dette skaber unødig usikkerhed.

Vi er ikke uenige i, at de to sider hænger sammen. Men når der i debatten om udlægningen bliver fremsat pædagogiske synspunkter om belastningen som følge af, at svært handicappede børn ved en udlægning placeres i almindelige klasser i folkeskolen, så mener vi, at det er at fremmane et pædagogisk urealistisk billede af konsekvenserne af en eventuel administrativ/økonomisk udlægning.

Det påstås flere steder i debatten - også i Lars Svits seneste indlæg i Folkeskolen- at forudsætningerne i landets mange små kommuner ganske enkelt ikke er til stede, og at denne komplekse opgave på sigt vil give store problemer for både kommuner, børn og forældre.

En sådan argumentation overser ganske, at landets små (og større) kommuner siden 1980 på udmærket vis har løst opgaverne økonomisk/administrativt, visitationsmæssigt og pædagogisk i overensstemmelse med gældende regler og i samarbejde med forældrene.

En sådan argumentation overser ligeledes, at op imod to tredjedele af de børn, der siden 1980 har været henvist til vidtgående specialundervisning, rent faktisk er blevet undervist i kommunerne. De derved indvundne pædagogiske erfaringer sættes vel ikke over styr, fordi de administrative regler skulle blive ændret.

Der har endvidere i debatten ikke været fremført noget om de erfaringer, amter og kommuner rundt omkring i landet har gjort sig som følge af de forsøgsordninger, der har været gennemført. Der kunne formodentlig fjernes flere slør i debatten ved, at den blev tilført synspunkter fra andre amter end Århus Amt, for eksempel fra kommuner og brugere i det hele taget i amter med forsøgsordninger. Sådanne erfaringer ville give andre og nye, konstruktive synsvinkler på debatten.

Det er glædeligt, at vi nu er enige om, at der ikke vil ske nedlæggelse af speicalskolerne som følge af en beslutning om udlægning.

Så er der jo kun tilbage at konstatere, at de kendte pædagogiske organisationsformer for vidtgående specialundervisning, nemlig integrerede former, centerklasser og specialskoler, fortsat vil være til rådighed for kommuner, børn og forældre.

Dermed er denne overordnede organisering af den vidtgående specialundervisning på plads. Tilbage er den diskussion, der analyserer, hvorledes dette bedst håndteres administrativt og økonomisk. Men lad den diskussion være baseret på argumenter, der hører disse områder til.

Keld Kjøge

ledende skolepsykolog, Randers

Peter Christensen

ledende skolepsykolog, Randers