Debat

Soleklar opgave

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Til Lotte Lange og Inge-Lise Hvid.

I Folkeskolen nummer 18 har Lotte Lange og Inge-Lise Hvid fra Greve Lærerforening et åbent brev 'Håbløst lønsystem' til undertegnede. Anledningen er, at vi i et tidligere indlæg har nævnt Greve Lærerforening som et eksempel påén blandt mange kredse, der har forhandlet fornuftige tillæg hjem til lærere, der udfører forskellige funktioner. Funktioner, som vi også kunne unde lærere i Aalborg og andre steder at få løn for.

I det åbne brev fremføres, 'at vi åbenbart ikke kan fatte, hvorfor de ikke har taget den individuelle løndannelsesvelsignelser til sig'. Underforstået, at det har vi. Det er et meget groft postulat set i lyset af, at vi netop både i indledningen af vort indlæg og senere skærer ud i pap, at vi vil arbejde for, at vi 'i fællesskab skal bekæmpe enhver tendens til løndannelse begrundet i individuelle kvalitets- og resultatvurderinger.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men der er åbenbart forskellig opfattelse af definitionerne af særdeles væsentlige forhold i denne debat.

For os har det intet med fedterøvstillæg at gøre, når en kreds med en kommune forhåndsaftaler, at udførelse af visse nærmere bestemte funktioner udløser et tillæg til de lærere, der efterfølgende udfører de pågældende funktioner. Vi har i hvert fald aldrig hørt, at der i Aalborg er blevet råbt fedterøv efter de lærere, der tidligere fik honorar for at være gårdvagter, eller som passede fysik- eller biologisamlinger. Vi kan da heller ikke forestilles os, at man i Greve råber fedterøv efter sikkerhedsrepræsentanter, lærerrepræsentanter i skolebestyrelser eller de lærere, der varetager netværksfunktionen i forhold til skolens alkoholpolitik, fordi de får 300 kroner om måneden for at varetage disse funktioner.

Vi skelner mellem den fase, der hedder opstilling af overenskomstkrav, og den hermed forbundne kamp for at få kravene gennemført, og den fase, der hedder udmøntning af vedtagne og indgåede overenskomster. I de senest forløbne måneder har vi undgået(!) at udmønte den sidst vedtagne overenskomst. På grund af kongresbeslutningen kan vi ikke udtømme mulighederne for at hjemforhandle alle lønkroner til vore medlemmer. (70 millioner kroner er dog en del af den samlede overenskomst!). Vi er så gammeldags, at vi synes, at netop det er en soleklar opgave for en fagforening. Derudover forstår vi ikke, hvordan man kan tro, at vi ved de kommende overenskomstforhandlinger står stærkere i kampen for en bedre løn, når det for omverdenen ser ud, som om vi ikke vil have de penge, der er.

Afslutningsvis ønsker vi at dreje debatten, så den også kommer til at handle om, hvor foreningen lægger sin aftaleret. Som det er nu, er der en lønsum til lærerne, og den forhandles for en meget stor del centralt og for en meget mindre del decentralt. Hvis kongressen ikke har tillid til, at kredsene kan løfte forhandlingsopgaven i respekt for foreningens lønpolitik, så mener vi, at man bør forholde sig seriøst til det!

Dorthe Møller

formand for Aalborg Lærerforening

Bjarne Krogh

hovedbestyrelsesmedlem

og næstformand for

Aalborg Lærerforening

Powered by Labrador CMS