Regeringens målsætning om at reducere og derefter fjerne underskuddet på de offentlige finanser i de kommende år hænger ikke sammen med det udgiftspres, kommunerne står over for i det kommende år.

Det var meldingen fra kommunerne, da Kommunernes Landsforening før og efter påske holdt en række orienterende møder med kommuneforeningerne forud for forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi i 1997, skriver Danske Kommuner.

Problemet er, at det offentlige forbrug kun må stige med en halv procent, hvis regeringens plan om, at Danmarks økonomi skal leve op til kravene i Ømu'ens tredje fase, skal holde. Og det skal den, har de ledende økonomiske ministre gentagne gange fastslået.

Men i kommunerne stiger lønnen for tiden med cirka 0,6 procent mere end fastsat i overenskomsterne, og så er der ingen luft til nyansættelser.

Samtidig ændrer befolkningens sammensætning sig. Der bliver flere unge og ældre. Børnene skal passes, og der er også brug for flere ressourcer til de gamle.

Fra mange sider stilles der krav om kvalitetsforbedringer og investeringer i informationsteknologi i folkeskolen, og det vil også koste.

Desuden bliver der for tiden fokuseret på de sindslidende, som har været forsømte i en del år, og oven i det hele er mange kommunale bygninger nedslidte. Det vil lægge pres på anlægsbudgetterne, der i øvrigt også belastes af de meget udgiftskrævende udbedringer af svampeskader.