Dialogen skal i højsædet

Trods positive erfaringer er der stadig seminarier uden organiseret efterbehandling af praktikken

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Praktikken bliver bedre, når seminariet jævnligt udveksler erfaringer med sine praktikskoler. Det er Jelling Statsseminarium et eksempel på. Men der er stadig problemer.

Tre-fire gange om året mødes seminariets to praktikledere med de praktikansvarlige fra de 11 praktikskoler for at afstikke en fælles kurs. Målet er at sikre de studerende et ensartet praktikforløb, uanset hvilken skole de kommer ud på. På den måde har de det samme udgangspunkt, når de er tilbage på seminariet.

- De studerende skal have en fælles forståelse for, hvad det vil sige at undervise. Derfor stiller vi de samme krav til de studerende på alle 11 skoler, så vi har et fælles grundlag at vejlede og evaluere dem på undervejs, siger praktikansvarlig Asta Terkelsen fra Bredagerskolen i Jelling.

- Vi er enige om, at de studerede både skal formulere deres didaktiske overvejelser og deres planlægning af undervisningen på skrift, så vi har noget konkret at gå ud fra, når vi efter timen skal snakke om, hvordan det gik.

- Det er med til at højne kvaliteten af vores vejledning af de studerende og til at sikre, at folkeskolens elever får noget ud af undervisningen, siger Asta Terkelsen og understreger, at praktik ikke kun er til for de studerendes skyld.

Kravet om skriftlige oplæg fra de studerende er dog ikke gennemført på alle 11 skoler endnu.

Ikke alle er med

De studerende sidder ikke med ved bordet, når netværksgruppen med praktikledere og -ansvarlige holder møder. Alligevel mener Bjarne Taudall Andersen fra fjerde årgang, at de studerende bliver taget alvorligt.

- Vi kan mærke, at praktiklærerne læser og diskuterer de praktikstudiejournaler, vi skriver efter hvert forløb. Hvis vi gør opmærksom på et problem på en praktikskole, bliver det ændret til næste gang, siger Bjarne Taudall Andersen og giver et eksempel:

- På et tidspunkt havde nogle praktiklærere misforstået oplægget til praktikken på første årgang. Der stod, at de studerende skulle være observerende. Meningen var, at de skulle observere hinanden, men praktiklærerne troede, det drejede sig om deres undervisning. Derfor fik de studerende kun lov at kigge på i en stor del af tiden, siger Bjarne Taudall Andersen.

Nej til liniefag

Asta Terkelsen betragter det som en selvfølge, at praktiklærere ser alvorligt på kritikken fra de studerende.

- Det er en gave at være praktiklærer. Vi får stillet utallige spørgsmål om vores egen undervisning, og det er med til at udvikle os som lærere, siger hun.

På et punkt kan de studerende dog ikke rokke ved praktikskolerne. De står fast på, at praktikken skal afspejle hverdagen i folkeskolen. Derfor får de studerende ikke lov til udelukkende at undervise i deres liniefag.

- De er nødt til at se deres egne fag sammen med andre fag. Det kan de lige så godt vænne sig til fra starten, siger Asta Terkelsen, og Bjarne Taudall Andersen er enig, selv om han godt kan forstå de studerende, der efterlyser flere praktiktimer i deres liniefag.

Netværket blev skabt på initiativ af praktikskolerne, da ændringen af læreruddannelsen betød, at Jelling Seminarium skulle gå fra én til 11 faste praktikskoler. Men selv om det er fire år siden, har seminariet endnu ikke løst alle praktikproblemer.

Det er stadig svært at få sat gang i et egentligt samarbejde mellem seminarielærere og praktiklærere om de enkelte fag, og det kniber med at få praktiklærerne til at tage afsæt i deres egen hverdag i den teoretiske praktikundervisning.

- Praktikundervisningen skal bygge på konkrete eksempler, som de studerende har oplevet under deres praktik. Men ofte ender det alligevel med teori, erkender praktikleder Keld Friis Jensen.

Asta Terkelsen tror, problemet kan skyldes, at praktiklærere fokuserer på teorien, netop fordi de skal undervise studerende.

- Læreren siger til sig selv, at han må vide noget om det emne, han skal snakke med de studerende om. Derfor læser han en masse om det i stedet for blot at bruge eksempler fra sin egen undervisning.

Asta Terkelsen glæder sig over, at de studerende reagerer ved at melde klart ud om, at de lærer teorien på seminariet.

- Forhåbentlig bliver vi praktiklærere bedre til at undervise i emner som klasselærerens opgaver, timens start og elever med særlige behov, siger hun.

Erfaringer bør samles

Formanden for Praktiklærerforeningen, Torben Roswall, mener, det er vigtigt, at seminarierne samler de studerendes praktikerfaringer op. Derfor undrer han sig over, at der stadig er seminarier, som ikke har et netværk eller et samarbejdsudvalg om praktikken.

- Hvis de studerendes kritik af deres praktik ikke formidles videre til seminariet, oplever de studerende ikke, at de bliver taget alvorligt. Så kan vi ikke regne med, at der sker nytænkning omkring praktikken. Det er ofte de studerende, der peger på områder, der kan udvides eller gøres mere smidige, siger Torben Roswall.