Debat

Decentral løn, nej og ja

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I overensstemmelse med kongressens beslutninger har Sydfyns Lærerkreds i forhandlinger med vore kommuner afvist, at vore medlemmer kan få:

1. Funktionsbestemt tillæg til mødelederne.

2. Sikring af fuld løn under uddannelsesorlov.

3. Tillæg, der understøtter vort arbejde med ligestilling.

Vi forventer at afvise:

4. Klasselærertillæg.

5. Tillæg til børnehaveklasseledere (et tillæg, vi er begyndt på, men nu må afvise for de resterende).

6. Tillæg til samtlige lærere med videre på en skole, hvor undervisningen er flyttet til barakker, mens skolen over et år gennemgår en gennemgribende renovering på grund af svamp.

Vi forventer ikke at afvise:

7. Tillæg til lederne på samme skole (punkt 6)!

Det bemærkes, at punkt 7 også er i fuld overensstemmelse med kongressens beslutninger og tilkendegivelser.

Torben Møller Petersen

formand for Sydfyns Lærerkreds

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler