I den verserende debat om den decentrale løn ønsker vi at præcisere følgende:

På kongressen i 1995 stemte vi imod, at indidviduelle kvalitetsmålinger skal danne grundlag for løndannelse i folkeskolen. Den vedtagelse indgår naturligvis i arbejdet i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger i 1997.

Vi vil arbejde for, at den decentrale løndel begrænses mest muligt samt at organisationernes aftaleret fastholdes. Det har vi også stemt for på kongressen.

Derudover mener vi (naturligvis), at indgåede overenskomster skal udmøntes. Den decentrale løn (i første overenskomstår 0,6 procent, i andet år 0,8 procent af lønsummen) er en del af vores overenskomst. Uanset om vi synes om det eller ej. Og den afskaffes ikke i indeværende periode, selv om lærerne ikke ønsker at bruge den.

I Skole- og Kulturforvaltningen i Aalborg er der i 95/96 afsat knap fire millioner kroner og i 96/97 knap 5,2 millioner kroner. Ønsker vi ikke at prøve at tilforhandle os en del af disse penge, ja, så kan for eksempel pædagogerne i den samordnede indskoling og i skolefritidsordningen få disse penge.

Som tillidsvalgte synes vi ikke, det er rimeligt over for vore medlemmer.

Når vi arbejder med den decentrale løn, taler vi om tillæg for specielle funktioner, der er forhåndsaftalt mellem kommunen og den lokale lærerkreds. Tillægget gives, uanset hvilken person der har den pågældende funktion.

Vi tænker for eksempel på tillæg til faste gårdvagtstilsyn, tillæg til klasselærere og børnehaveklasseledere, tillæg til lærere, der underviser mere end 22 elever. Via læsning af kredsblade fremgår, at mange kredse, for eksempel Greve Lærerforening, kreds 43A, har arbejdet fornuftigt med at forhandle tillæg hjem til lærere, der udfører forskellige funktioner. 'Det ville vi gerne kunne fortsætte med', skriver kredsformanden i sin skriftlige beretning. Af beretningen fremgår blandt andet, at sikkerhedsrepræsentanter får 300 kroner per måned, fritidsvejlederen får 417 kroner per måned, lederrepræsentanten i skolebestyrelsen får 300 kroner per måned, derudover er der 2.000 kroner per skole til fordeling mellem de lærere, der deltager i skolens udviklingsgruppe, og endelig ydes netværksfunktionen i forhold til skolens alkoholpolitik i alt 300 kroner per måned.

Alt sammen udmærket.

Vi må se at komme ud over at bruge al vor energi på at diskutere, hvor og af hvem lønne forhandles.

Vi skal meget hellere bruge vore kræfter på at diskutere ideologien bag løndannelsen. Vi skal i fællesskab bekæmpe enhver tendens til løndannelse begrundet i individuelle kvalitets- og resultatvurderinger.

Men vi må også spørge os selv, om vi stadig ønsker at være lønførende i kommunen. Hvis ja, så må vi lære at arbejde med de lønredskaber, der er. Det har andre organisationer indset, og de har lagt deres lønstrategi derefter. At få succes med strategien er ikke svært for dem nu, hvor lærerne ikke vil have deres del af pengene.

Foreningens lønpolitik skal naturligvis lægges til grund for de decentrale lønforhandlinger. Vi mener, at vi i tillid til hinanden kredsene indbyrdes kan håndtere disse forhandlinger uden at sætte værdifulde samarbejdsrelationer over styr ude på skolerne.

Hvis vi fortsat ikke vil røre de decentrale penge, må vi se i øjnene, at lærerne vil sakke bagud i forhold til de øvrige kommunalt ansatte.

Dorthe Møller

formand for Aalborg Lærerforening

Bjarne Krogh

medlem af DLF's hovedstyrelse og næstformand i Aalborg Lærerforening