I denne tid løbes der stormløb mod DLF's modstand mod decentral løn - også kaldet fedterøvstillæg. Også i vores fagblad problematiseres vores kongresbeslutning. Vores modstand mod individualisering af lønnen omtales som en 'hellig ko', og det postuleres, at vi mister millionvis af kroner. Vi får at vide, at de andre organisationer i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) griner ad os og rager pengene til sig - bredest griner KTO's formand, Poul Winckler. Lektorer og arbejdsmarkedsforskere trækkes ind for at fortælle, at lønstrukturen nærmest er med til at straffe de lærere, der gør det godt. Så nu kan det vel ikke blive meget værre!

Det er interessant, at modstanden mod decentral løn nu omtales som en hellig ko. Man kunne også vælge at omtale den som principfasthed for at holde en af de mange management-metoder ude fra vores område, hvor værdier som samarbejde, lighed og kollektivitet traditionelt værdsættes. Intern konkurrence på en del af lønnen vil være ødelæggende for disse værdier.

Så vidt jeg har forstået, så er der mellem organisationerne i KTO en gentleman-agreement, som gør det muligt, at man kan få støtte til et særligt formål. Sidst skulle vi have tilbudt sygeplejerskerne et vist antal millioner, som de som bekendt afslog. Når daværende formand, Jørn Østergaard, fik tilsagn om, at vi får de 70 millioner kroner, som udgør vores ration af den decentrale lønpulje, ved forhandlingerne i 1997, så passer det selvfølgelig. Aftaler mellem faglige ledere kan ikke omstødes af nok så mange lektorer og forskere, der trækkes i manegen. Forhandlingsleder Poul Winckler, KTO, ligner selvfølgelig en flækket træsko - når man altid har haft opportunismen som princip, er det selvfølgelig rart, hvis man kan antyde, at principfasthed koster penge. Fronten står stadig mellem de værdier, som heldigvis stadig trives i folkeskolen, og så de liberalistiske management-teorier, som allerede har vundet for meget indpas. Vi fik en styringslov, som efterlignede forholdene på en pølsefabrik, så fik vi en arbejdstid som på en pølsefabrik, og nu vil man aflønne os efter samme principper som på en pølsefabrik. Det må vi sætte en stopper for. Åbner vi op for fedterøvstillæg i folkeskolen, kan vi vinke farvel til det solidariske ansvar for skolens undervisningsmæssige og sociale opgaver.

Det har været fremme, at decentral løn for eksempel kunne bruges til at aflønne gårdvagter med. Jeg er så gammel, at jeg kan huske, at vi havde betalt gårdvagt - altså at kommunen betalte for dette arbejde. Vi skal ikke nu betale en del af vore kolleger for dette sure arbejde med en del af vores alle sammens løn. Det er en kommunal opgave.

Redaktøren af Folkeskolen er en dreven sprogbruger, og han ved, at hellige køer, dem slagter man. Men han ved sikkert også, at principper, dem holder man i hævd - en sådan sprogdragt kunne også være brugt i lederartiklen!

Carsten Larsen

tillidsrepræsentant på Fanefjordskolen, Møn

Svar:

1) Reportagen forsøgte at beskrive de diskussioner, der foregår på skolerne, i kredsene og mellem organisationerne.

2) På lederplads opfordrede jeg til en mere fordomsfri diskussion. Måske kan man både holde principper i hævd og slagte hellige køer? (Som beskrevet i Folkeskolen nummer syv: I Norge har førskolepædagogerne hentet millioner af decentrale kroner - uden at sige ja til ét eneste fedterøvstillæg).

th