De er enige: Selvfølgelig skal lærerne tage imod decentrale penge, og selvfølgelig skal de bruges til noget, som alle har glæde af.

Fredag eftermiddag er der weekendstemning på lærerværelset på Bagterpskolen i Hjørring. De sidste kaffekopper er ved at være tømt, og lokalet er næsten tomt. Ved et enkelt bord er stolene dog fyldt op. Et par af skolens lærere, Hanne Bendsen og Jesper Schou Christensen, diskuterer decentral løn med formanden for Hjørring-Hirtshals Lærerkreds, Ole Jensen.

Hanne Bendsen:

- Principielt er jeg imod. Samme arbejde skal resultere i samme løn, og da alle folkeskolelærere har samme arbejde, er der ingen grund til at give tilskud til bestemte grupper. Men nu har vi den decentrale løn, og så må vi bruge den fornuftigt til fælles kommunale initiativer. Man kan for eksempel give den til de lærere, der arrangerer den årlige idrætsdag og andre former for fællesarrangementer. Og jobbet som gårdvagt må gerne udløse et løntillæg, men ikke andre former for almindeligt skolearbejde, mener både Hanne Bendsen og Jesper Schou Christensen.

- Jeg er enig i, at den decentrale løn skal bruges. De 70 millioner kroner, der er afsat rundt omkring i kommunerne, bør bruges til at gøre noget godt for børnene, og det kan for eksempel være idrætsdage. Under alle omstændigheder bør det være lærerkredsen, der bestemmer, hvad pengene skal bruges til. Hvis det bliver skolelederne, tror jeg, at det vil føre til splid, siger Jesper Schou Christensen.

Hanne Bendsen har samme alder som folkeskolens gennemsnitslærer, 49, mens Jesper Schou Christensen med sine 26 år er skolens yngste. Men aldersforskellen smitter ikke af på deres holdninger til decentral løn.

Jesper Schou Christensen:

- Anciennitetsforskellen er der ingen grund til at røre ved. Ældre lærere bruger måske mindre tid, end jeg gør, men det skyldes, at de er mere erfarne. Hvis man begynder på at ville belønne ildsjæle, ender det med, at det er skolelederen, der skal stå for det, og det kan ingen være tjent med. Kampen mod udbrændthed foregår ikke ved at belønne unge, det kan for eksempel ske ved at belønne lærere, der efteruddanner sig.

Hanne Bendsen:

- Det kan jeg ikke gå ind for. Efteruddannelse skal ikke udløse løntillæg.

Ole Jensen:

- Inden for de gældende regler kan vi ikke bruge penge til at belønne folk, der efteruddanner sig, men generelt bør vi være mere offensive, når det gælder decentral løn. Ellers bliver vi ikke ved med at være lønførende på det kommunale område. Derfor er det ikke særligt smart, at vi har en kongresvedtagelse, der gør det svært at røre ved de 70 millioner, der er afsat til lærerne. Her i kommunen er BUPL parat til at give Gammel Dansk, fordi vi overlader den halve million kroner, der er afsat, til deres medlemmer. Vi må i gang med at arbejde intensivt for at få vedtagelsen ændret. Decentral løn bliver et fremtidigt vilkår på arbejdsmarkedet.

Frygten for fedterøvstillæg hænger ifølge Hanne Bendsen sammen med folkeskolens arbejdsområde:

- Vi er særligt følsomme over for sådan en lønpolitik, fordi vi arbejder med mennesker. Hvis man skal ind på at belønne dem, som lederen mener er de bedste, sådan som Kommunernes Landsforening ønsker det, ender vi med at ødelægge samarbejdet på skolen.

Jesper Schou Christensen:

- Jeg er helt enig. Man bliver ikke en ildsjæl for pengenes skyld.

Ole Jensen:

- Dem, der har forstand på skoler, ved, at det er absurd at belønne og straffe med løn. Lærergerningen går ikke ud på at søge popularitet. Konkurrencementalitet vil være direkte ødelæggende for samarbejdet og vil gå imod intentionerne i skoleloven.

- Men det er da i orden, hvis man prøver at opstille pædagogiske og etiske regnskaber og på den måde foretager en intern kvalitetsvurdering for i fælleskab at gøre skolen bedre. Det har bare ikke noget med aflønningen at gøre.

Jesper Schou Christensen:

- Hvis man går i retning af at belønne bestemte grupper, kan det ende med, at vi kun har en lærertype, fordi alle stræber efter de samme mål, og det vil være et stort tab. Det er en kvalitet ved folkeskolen, at lærerne er forskellige.