Den individuelle løn er ingen genvej til kvalitet - tværtimod. Lærer, elever og forældre må stå sammen om at afvise en folkeskole, hvor lærerne indbyrdes kæmper om højere løn.

Da Sønderborg og Omegns Lærerkreds havde generalforsamling den 12. marts, var der - som det fremgår af ovenstående citat fra en udtalelse - ingen tvivl om, hvad forsamlingen mente om decentral løn og kvalifikationsløn.

Det er noget Fanden har skabt ud fra en forkvaklet management-tankegang.

- Langt hovedparten af lærerne i vores område har den holdning. Decentral løn er et led i en differentieret lønpolitik, der ikke gavner kvaliteten i folkeskolen, siger kredsens næstformand Lisbet Skyum, der er bange for, at den slags lønformer virker modsat hensigten.

- Man bliver ikke en bedre lærer ved at enkelte kolleger får mere i løn. Det vil formentlig være skolelederen, der skal afgøre, hvem der skal have mere, og man kan let ende i en situation, hvor det er de lærere, der er bedst til at profilere sig, der får mest ud af det, og hvor de andre bliver utilfredse. Løn er ét, kvalitet noget andet. Lærerarbejde bygger på holdarbejde, og det vil blive ødelagt, hvis man skal ind på at belønne den individuelle indsats.

Snak pædagogik

Lisbet Skyum bryder sig ikke om at bruge decentrale midler til at aflønne gårdvagter og for eksempel til de lærere, der arrangerer idrætsdage. Det er kommunale forpligtelser, som ikke har noget med de afsatte lønkroner at gøre, mener hun.

- Hvis vi i stedet for den nuværende ordning lægger den decentrale løn over i puljen med specielle krav ved næste overenskomst, kan de enkelte organisationer i KTO, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, selv forhandle resten af midlerne. Så kan man i DLF overveje at bruge begrænsede decentrale midler til for eksempel personalepolitiske tillæg.

- Mit udgangspunkt er, at der skal arbejdes politisk på at få de decentrale lønmidler minimeret og helst fjernet. I stedet for at snakke decentral løn bør man snakke pædagogisk nytænkning, bedre budgetter og et bedre arbejdsmiljø. De andre organisationer kan så slås om de midler, som kommunerne har afsat, hvis de ikke ønsker dem organisationsopdelt.

Det forskrækker ikke Lisbet Skyum, at en række af blandt andet HK-Kommunal og BUPL i den senere tid har meldt klart ud, at de mener den decentrale løn er kommet for at blive, og de har tænkt sig at skaffe deres medlemmer en så stor del af den decentrale løn som muligt.

- Om galt skal være, kan vi gå glip af nogle penge, men jeg mener ikke, at vi skal lade os byde hvad som helst for nogle tusinde kroner om året. -

Når Kommunernes Landsforening spiller ud med forslag om, at der skal lægges mere vægt på individuel løn, må det skyldes, at man har misforstået signalerne i samfundet, mener Lisbet Skyum.

- Vi har netop haft et møde med de seks kommuner, som kredsen dækker. Her gav samtlige forvaltningsledere udtryk for, at de ikke kunne bruge decentral løn til noget som helst. Så virker det underligt, at KL vil gå endnu længere i den retning.