De penge lærerne ikke bruger decentralt nu, er der ikke i 1997, så det skal være af andre grunde, til at sige nej til de 70 millioner kroner nu, siger forskere.

- Vi andre gør, hvad vi kan for at få fat på de penge, som lærerne ikke bruger, siger organisationsformænd.

Hvordan passer det med den aftale, som blev indgået i 1995. Og hvad var det, den daværende formand for DLF og Lærernes Centralorganisation, Jørn Østergaard, aftalte?

Det har hovedstyrelsen diskuteret flere gange.

- Vi tror på, at vi stort set får vores penge igen i 1997, sagde forretningsudvalgsmedlem Karsten Holst på det seneste møde. Og på den gamle hovedstyrelses sidste møde i december holdt flere medlemmer fast ved, at Jørn Østergaard efter forhandlingerne i foråret 1995 havde sagt, at pengene vil være der i 1997. Men der var ikke fuld enighed om tolkningen.

- Lige efter overenskomstforhandlingerne spurgte jeg Jørn Østergaard, om aftalen betød, at vi kunne fastsætte retningslinier, som ville betyde, at vi slet ikke brugte af de decentrale midler, og han svarede ja, sagde Rigmor Jark. Men Anni Herfort mente ikke, at han havde været så definitiv, for det var ikke korrekt.

Jørn Østergaard ønsker i dag ikke selv at kommentere situationen. Der er en lang tradition i DLF for, at tidligere formænd ikke udtaler sig om fagpolitiske forhold, og den tradition ønsker han ikke at bryde, siger han til Folkeskolen.

Vanvittigt sludder

Arbejdsmarkedsforsker, lektor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet, er ikke i tvivl:

- Det er noget vanvittigt sludder og i modstrid med forligsteksten at tro, at der skulle kunne samles nogle penge op, når der skal forhandles overenskomst næste gang. De andre organisationer løber med pengene nu og fremover, så man må sige, at lærernes ideologiske holdning har sin pris, siger han.

Det er reelt gjort frivilligt, om man vil have del i de decentrale midler, siger Flemming Ibsen.

- Ifølge overenskomsten skal organisationerne møde op, hvis kommunerne vil forhandle på området, men de kan bare sige nej tak til midlerne. Men hvis man forestiller sig et scenario, hvor større og større dele af lønsummen bruges decentralt, vil lærerne selvfølgeligt sakke agterud ved at have den holdning.

Vil ikke være til grin

- Alle andre organisationer vil selvfølgelig gøre, hvad de kan for at få fat på pengene, siger formanden for de kommunale lønmodtageres forhandlingsfællesskab, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO, Poul Winkler, og han morer sig, når han bliver spurgt, om der bliver gemt midler til lærerne i 1997, hvis de stort set ikke bruger decentrale penge i løbet af overenskomstperioden.

- Det er svært at danne sig et billede af, hvad der vil ske ved næste overenskomst med hensyn til decentrale midler, for organisationerne kommer med vidt forskellige meldinger, men det vil være tåbeligt ikke at forhandle for at få de penge, der allerede er afsat, siger han.

Formanden for institutionspædagogernes fagforening, BUPL, Bente Sorgenfrey, melder klar ud:

- Vi er gået i fuld krig for at få del i pengene, for vi vil ikke være til grin. Det primære mål er at få vedvarende tillæg og omklassificeringer ud af det, og indtil nu er det lykkedes halvt om halvt.

Udmærket instrument

Decentral løn kan være et udmærket ledelsesinstrument i folkeskolen, hvis ikke man går for vidt, men det skal bruges i rimelig forståelse med personalegrupperne, mener de to arbejdsmarkedsforskere professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus, og lektor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet. Men de forstår ikke det samme ved ordet rimelig.

Nina Smith peger også på, at der er grænser for brugen af decentral og individuel løn. Man kan komme i en situation, hvor disse lønformer skaber utilfredshed, men i dag er lønstrukturen nærmest med til at straffe de lærere, der gør det godt, mener hun.

- Anciennitetssystemet kan også skabe dårlige vibrationer, fordi det ikke hænger sammen med arbejdsindsatsen, og decentral løn behøver ikke at blive betragtet som fedterøvstillæg. Det er måske et problem, at skolelederne ikke har valgt jobbet for at beskæftige sig med den slags, og at de har svært ved at optræde som ledere på området. Måske kræves der mange steder en ny type skoleledere, før man kan bruge decentral løn optimalt, siger Nina Smith.

Da de nye arbejdstidsregler blev indført, stod de for en fundamental ændring af lærernes arbejdsvilkår. Derfor mener Nina Smith, at lærerne også vil kunne lære at leve med decentral løn, selv om den betyder store ændringer.

- Det er vigtigt, at man ikke indfører den slags for hurtigt, siger hun.

Flemming Ibsen mener, at man skal have med i diskussionen, at lærerne i forvejen har accepteret løndifferentiering i kraft af anciennitetssystemet, der belønner folk efter personnummer.

Jan Kaare er freelancejournalist.