Penge skal man samle op, uanset om de findes gennem centrale eller decentrale forhandlinger. Det er tre Aalborglærere, som Folkeskolen har snakket med, enige om. Men når kronerne skal fordeles, er enigheden som blæst væk.

Klokken er 9.30 på Herningvej Skole i Aalborgs østlige bydel. Ved bordet sidder en af skolens lærere, Bettina Graff, i selskab med Gurli Nielsen fra Byplanvejens Skole og formanden for Aalborg Lærerforening, Dorthe Møller.

Snakken drejer sig om den decentrale løn, som kommunerne og de lokale faglige organisationer er langt inde i forhandlingerne om. Til at begynde med er de tre helt enige.

Gurli Nielsen:

- Jeg elsker ikke den decentrale løn, men når pengene er der, må vi ikke lade dem ligge. Det virker ret håbløst at snakke om, hvordan de skal fordeles, i betragtning af vedtagelsen på sidste kongres om, at vi ikke må røre dem, men der er behov for, at vi tager diskussionen.

Dorthe Møller:

- Kongresvedtagelsen skal følges, men ingen kan forhindre, at vi arbejder på at få den omstødt. Og det gør vi bedst ved at konkretisere debatten. Her i Aalborg har 4. magistrat, som medlemmerne af DLF hører ind under, fire millioner kroner til fordeling. Dem kan vi ikke røre ved på grund af vedtagelsen, men det kan pædagogernes fagforening, BUPL, der har ansatte i skolefritidsordningerne, det kan HK og Akademikernes Centralorganisation, der har medlemmer på bibliotekerne. De kan forhandle sig til pengene her og nu. Og de kan få andel i dem på længere sigt, fordi en del af beløbet vil blive brugt til vedvarende tillæg. Resultatet bliver, at lærerne sakker bagud. Hvis vi stadig vil være lønførende, skal vi bruge de midler, der er.

OK til gårdvagter

Aalborg Lærerforening har tidligere slået til lyd for, at en del af den decentrale pulje bruges til at aflønne gårdvagter, det er der ikke meget fedterøvstillæg i, mener man.

- I dag har alle lærere tilsynspligt, og her på skolen har hver af os to frikvarters gårdvagt om ugen. Det volder store problemer. Eleverne skal finde rundt i 35 forskellige sæt ordensregler, fordi der er 35 lærere om opgaven, og lærerne kender ikke børnene. Hvis vi genindførte faste gårdvagter og betalte et særlig beløb til gårdvagter, ville det være en indirekte støtte til alle, fordi de fleste gerne vil slippe for opgaven, siger Bettina Graff.

En række andre lærere bør også belønnes den dag, man får andel i de decentrale midler. I de enkelte lokalområder bør man finde frem til de opgaver, der er mest belastende, og de bør have pengene, mener de tre lærere. I Aalborg kunne det være lærere i tosprogede klasser, lærere med klasser, der har over 22 elever, og børnehaveklasseledere.

Man kunne også afsætte midler til lærere over 60 år, der ønsker at gå på deltid, mener Gurli Nielsen, 49, men det er den 18 år yngre Bettina Graff uenig i.

- Det er uretfærdigt, hvis ældre skal have særligt meget. Det er forkert at lønne efter alder. Det kan være lige så hårdt at være nyuddannet som 60-årig, men den 60-årige får via anciennitetsskalaen meget mere for sit arbejde end den nyuddannede. Det må vi have lavet om, siger hun.

Gurli Nielsen:

- Hos os er det ikke sådan, at de gamle er passive. Man kan sagtens være en ildsjæl gennem hele arbejdslivet og alligevel have brug for at gå på deltid.

Dorthe Møller:

- Den uenighed behøver ikke at slå igennem i forhandlingerne om decentral løn. Man kan jo give penge til forskellige grupper forskellige år, så alle, der er berettigede til det, får del i midlerne. Men jeg vil give Bettina ret i, at man måske kan ændre lønskalaen, så begyndelseslønnen bliver højere, og så der bliver færre intervaller.

Vi er uenige

Bettina Graff:

- Man skal belønne dem, der bidrager med en stor frivillig indsats på skolen. I den forbindelse har jeg ikke noget imod, at de decentrale midler bliver lagt ud til skolelederen, så de kan blive fordelt individuelt. Selvfølgelig skal de ikke gives som fedterøvstillæg til de mest villige; men de lærere, der gør en ekstra indsats, bør kunne mærke det på pengepungen.

Dorthe Møller:

- Det har hidtil ikke være holdningen blandt lærerne at gå ind for at belønne frivillighed, og jeg er bekymret ved tanken om at lægge pengene ud til lederne. Jeg mener, at vi skal holde fast i, at tre betingelser skal være opfyldt, når midlerne skal fordeles. Det skal være gennemskueligt, hvad de går til, det skal accepteres af lærerne, og ingen må gå ned i løn.

Bettina Graff:

- Mine ønsker vil i alt fald ikke blive opfyldt, hvis fordelingen skal finde sted på den måde. Vi bliver nødt til at pille ved anciennitetsprincippet, hvis de unge lærere skal blive tilfredse.

Gurli Nielsen:

- Lønnen bør afspejle kulturen og det, der er værd at bevare på arbejdspladsen. Det er et teamwork at være lærer, og man skal have ret til at være forskellig, derfor er det en helt forkert tanke, du er inde på. Det er den samme holdning, der ligger bag Kommunernes Landsforenings nye udspil om resultatløn. Hvordan måler man resultatet af en lærers indsats? Det kunne jeg godt tænke mig at vide. Resultatet viser sig først, når børnenes børn i skole.

Bettina Graff:

- Vores arbejde går ud på at opfylde folkeskolens formålsparagraf, men hvordan måler man, om eleverne har fået en demokratisk tankegang, eller om undervisningen har haft et grønt islæt? Det har Kommunernes Landsforening ikke tænkt på. På det punkt er vi enige.

Dorthe Møller:

Folkeskolen har så meget værdifuldt, som slet ikke passer til den managementbølge, der skyller gennem samfundet. Derfor må vi gøre en indsats for at give de værdier til alle unge kolleger, som vi andre blandt andet har fået ved at engagere os i de folkelige bevægelser, for eksempel kampen mod atomkraft og USA's krig i Vietnam.

Bettina Graff:

- Du har ret i, at mange unge ser anderledes på tingene. Vi har ikke de samme erfaringer. Men når det gælder fagforeningen, er vores holdning, at vi vil have mere i løn og en god overenskomst. Det bliver man nødt til at tage alvorligt.

Gurli Nielsen:

- Ligesom man bliver nødt til at tage alvorligt, at ældre lærere vil have decentrale penge til en deltidsordning.

Jan Kaare er freelancejournalist