Forleden blev det i pressen oplyst, at tjenestemændene står til en lønregulering på + 1,8 procent på grund af lønudviklingen på det private arbejdsmarked (reguleringsordningen).

I det følgende har jeg for letheds skyld regnet med en løn på 250.000 kroner for en gammeldags skalatrin-36-overlærer, og mit udgangspunkt er pensionsprocentens nedsættelse fra 67 procent til 57 procent på grund af samordningsfradragets overførelse til pensionerne til tjenestemænd.

I kroner og ører ser regnestykket således ud:

Årlig lønstigning: 1,8 procent af 250.000 kroner = 4.500 kroner.

Pension: 67 procent af 4.500 kroner = 3.015 kroner.

Pension: 57 procent af 4.500 kroner = 2.565 kroner.

Ny nedskæring: 450 kroner.

Altså: Alene ved reguleringen per 1. oktober bliver vi hvert år snydt for 450 kroner, og hvis vi tager hensyn til, at vi ikke fik skalatrinshoppet som de aktive, kan nedskæringen opgøres til cirka 570 kroner per år.

Danmarks Lærerforenings sekretariat kan sikkert levere de nøjagtige tal, og jeg vil da være lykkelig, hvis det kan påvises, at jeg har regnet forkert, så vi pensionister, hvad reguleringen angår, får fuld dækning fremover.

Finn Andersen

Herlev

Svar:

Udgangspunktet er ikke korrekt. Hvis vi fra Finn Andersens eksempel fastholder de 67 procent og 57 procent, så forholder det sig således:

Før 1. januar 1994 udgjorde pensionen til lærere under 67 år 67 procent af den pensionsgivende løn. Fra det fyldte 67. år udgjorde pensionen efter samordningsfradrag 57 procent af den pensionsgivende løn.

Efter 1. januar 1994 udgør pensionen efter det fyldte 67. år 57 procent af den pensionsgivende løn, og indtil det fyldte 67. år udgør pensionen 67 procent af den pensionsgivende løn på grund af U/67-tillægget.

Der er således ingen ændringer i pensionsprocenten, hverken for lærere under 67 år eller efter det fyldte 67. år.

Poul Werner Hansen

konsulent, DLF's sekretariat