Navnet er Søren Andersen. Han tilhører intelligentsiaen inden for Kommunernes Landsforening (KL). Er formand for lønudvalget, og indtager derfor en betydelig position i magtudøvelsen.

En skarp iagttager og eminent analytiker. Hvordan KL's øvrige besætning kort kan beskrives, vil jeg overlade til bekymrede læreres fantasi!

I artiklen 'Løn efter karakter' -Folkeskolen nummer ti - gør Søren Andersen sig blandt andet tanker om unge og ældre læreres brugbarhed - og dermed hvad løn de skal have. End ikke understimulerede og accepthungrende otteårige ville bevæge sig i så realitetsfremmede tankelag. Vel taler han på Kommunernes Landsforenings vegne, men man må da antage, at der er sammenfald mellem person og organisation. Udtalelserne giver indtryk af, at det er lige gyldigt, hvad der siges - alt kan bruges. Han kunne lige så godt have sagt noget helt andet - for eksempel at tyngdekraften blev ophævet i morgen. Læserens øjenbevægelser er de samme: Dyb apati - grænsende til coma. Det er ikke engang kedeligt. Det kan man dog forholde sig til. Nej, det er dybt godnat!

Man kan så- når bavianerne jager - vælge at plapre efter, ligge død, gå i indre eksil eller tage kampen op.

Når jeg i dette tilfælde ikke bruger 'lyddæmperen', men endnu en gang har valgt 'den oversavede', er det dels fordi, den er mest velegnet, når det gælder om at skyde efter tom emballage, men også for at afreagere med høje decibel!

Et enkelt citat fra pjecen: 'Fremtidens løn' er meget dækkende for debatoplæggets niveau, men må samtidig advare prosaisk funderede kolleger om, at vi nu bevæger os op i det højere åndslivs sfærer!

'Lærerne vil ikke følge med udviklingen!' Så eminent knivskarpt og dybdeborende er ordene. Mageløst original betragtning, der hverken tilskrives Kierkegaard eller Kant, men Kommunernes Landsforenings 'tænketank', hvis indhold jeg i øvrigt ikke vil kommentere, da en retssag om ærekrænkende udtalelser ikke er bekvem så tæt på sommerferien!

Min energi, solidaritet og ansvarlighed styres ikke af Kommunernes Landsforenings populistiske udviklingsstrategier, men pro tempore af 23 små kvinder og mænd, som jeg skal opdrage og undervise til livsduelige, kritiske og ikke mindst anstændige medborgere, der ikke lader sig hjernevaske og manipulere.

Niels Christian Christensen

Bagterpskolen, Hjørring