Lydhøre men dialog mangler

Problemer med samarbejdet blandt de studerende på den tosprogede læreruddannelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmark har sit eget syn på læring og læreruddannelse, og det viser sig i uddannelsen af indvandrere til danske folkeskolelærere.

Det har man erfaret på Odense Seminarium efter det første semester med tosprogede, der ønsker at uddanne sig til lærere i folkeskolen.

- De har en anden opfattelse af at samarbejde, og hvordan man skal fungere som lærer i skolen. Det giver derfor nogle problemer i undervisningen, siger Jon Jensen, der er lærer i psykologi for den tosprogede klasse.

Der er en utrolig lydhørhed over for undervisningen, og et fremmøde man normalt ikke er vant til fra danske studerende.

- Men der er ingen dialog mellem de studerende, og de kan ikke finde ud af at samarbejde med hinanden. Når de bliver stillet en gruppeopgave, deler de opgaven ud i mindre stykker og samler resultaterne sammen til sidst, siger Jon Jensen.

Han vil overveje om de studerende i fremtiden skal indgå i tværfaglige forløb med danske studerende.

Læreren som autoritet

De tosprogede lærerstuderende har en opfattelse af en lærer som en person, der fylder viden på, og en person man ikke stiller spørgsmål til.

- De mener, at en lærer er en autoritet i sig selv og ikke skaber sin autoritet. Derfor har de en helt klar opfattelse af, hvad en lærer kan og skal. Det skinner også igennem i deres opfattelse af lærerne på seminariet og giver problemer, når man skal diskutere, siger Jon Jensen.

Han fortæller, at et andet problem i klassen er de studerende, som er fundamentalistiske i deres trosretning.

- Der er ting, som for dem ikke er til debat, for eksempel om piger kan tage med på lejrskole. Det komplicerer undervisningen. Udgangspunktet for al diskussion på læreruddannelsen er nemlig, at alt er til debat.

Ifølge Jon Jensen er der stor forskel på de studerendes danskkundskaber, men de fleste har et rimeligt niveau, og kun enkelte har direkte et manglende kendskab til dansk.

Det gav dog problemer i praktikforløbet, hvor de studerende underviste på en skole med utrolig mange fremmedsprogede børn.

- Nogle mistede simpelthen kontakten med børnene ved ikke at have en tilstrækkelig fornemmelse for det danske sprog som kommunikationsmiddel. Det viste sig for eksempel ved manglende fornemmelse for sprogets nuancer, siger Jon Jensen, der tror det havde fungeret bedre, hvis man havde været i praktik på en mere dansk skole.

Samvær med andre danskere

Det tager tid at opbygge et socialt miljø i en klasse, hvor de studerende kun er indvandrere og med vidt forskellig kulturel baggrund.

Den fornemmelse har Nesimi Can fra Tyrkiet efter at have studeret i et halvt år.

- Man lærer noget fagligt, men ikke hvordan det er at være dansk folkeskolelærer, siger han.

Nesimi Can synes, at uddannelsen er en god idé, men han tror, at man kunne løse problemerne ved at placere de tosprogede elever i klasser med danske elever, hvor sammenholdet ofte fungerer bedre.

- Vi har accepteret hinandens forskellighed, men vi ville få mere ud af det, hvis det havde været på den almindelige læreruddannelse, siger han.

Der har været tvivl om, hvilken funktion de kommende lærere skulle have i folkeskolen, og på et tidspunkt var der rygter om, at de kun skulle fungere som støtte- eller modersmålslærere.

Nesimi Can søgte derfor overflytning til en af de andre klasser, men fik negativ tilbagemelding med den begrundelse, at hans uddannelse ikke var den samme på grund af en ekstra praktikperiode.

Det er siden blevet fastslået, at de studerende bliver danske folkeskolelærere med modersmål som liniefag, men Nesimi Can ønsker stadig at flytte og har planer om at søge igen inden sommerferien.

- Jeg vil ikke bruge fire år på en uddannelse, hvor der er en risiko for kun at blive modersmålslærer, siger han.

Jesper Jürgensen er freelance-journalist.

Powered by Labrador CMS