Det er et mirakel, når et barn lærer at læse, sagde Jørn Lund, chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, på 'Aktion Læsning's konference på Christiansborg sidste lørdag.

Men miraklernes tid er ovre, for det står sløjt til med befolkningens læseevner. Cirka 420.000 voksne danskere har daglige problemer med at læse aviser, blade, bykort, opslag, lønsedler og blanketter. Og danske børn i 3. klasse læser dårligere end børn i andre industrialiserede lande.

Målsætningen for Aktion Læsnings konference var at afdække læsningens situation, men ikke for skolefolk. Denne dag var det meningsdannerne, der skulle studere læsning: mediefolk, kunstnere, erhvervs- og organisationsledere, forlagsfolk, politikere og redaktører. Kredse, som ikke normalt beskæftiger sig med den type problemstillinger.

- Vi har ikke inviteret folk fra skoleverdenen, men henvendt os til mediefolk og beslutningstagere for at få skabt opmærksomhed om problemet, siger Henning Fonsmark, forhenværende chefredaktør på Berlingske Tidende og Børsen og stadig aktiv samfundsdebattør. Han og den tidligere direktør for Danmarks Pædagogiske Institut, Mogens Jansen, er hovedinitiativtagere til Aktion Læsning.

Fremtidens handicap

På konferencen blev det diskuteret, hvad der er gået galt, og hvordan man kan komme videre.

Erhvervslivet mærker, at behovet for gode læsere er stigende.

- De svage læsere får sværere ved at få arbejde i fremtiden end mennesker med fysiske handicap, sagde direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen. Og det samme understregede Carsten Elbro, der er forskningsprofessor ved Københavns Universitet.

- Rationalisering og automatisering kræver mere læsning, og at man kan læse sig til opgaverne, sagde han.

- En gartner skal ikke bare kunne vide, hvor han skal grave, men også kunne læse gødnings- og sprøjteplaner. Arbejderen skal kunne læse etiketter på beholdere, sikkerhedsregler, arbejdstegninger, manualer og tekster på edb. Samtidig viser undersøgelser, at de læsesvage unge ikke går på gymnasiet, men tager andre uddannelser. De kan i fremtiden ikke klare sig uden gode læsefærdigheder, understregede Carsten Elbro.

Hans Skov Christensen fortalte, at 40 procent af eleverne på arbejdsmarkedsuddannelser ikke læser bedre end gennemsnittet i en 5. klasse, og at knap hver anden medarbejder i bygge- og anlægsbranchen og på jern- og metalområdet har modtaget specialundervisning.

Hans Skov Christensen fandt situationen meget kritisk.

- Det drejer sig måske om milliarder og i hvert fald om mennesker, sagde han, men nægtede samtidig at give folkeskolens lærere skylden.

- Jeg véd, at de gør et stort stykke arbejde, men deres muligheder er ikke gode. De har ikke tid nok. En nedskæring i dansktimerne på 33 procent over 20 år går selvfølgelig ud over kvaliteten, og måske er lærernes uddannelse heller ikke god nok, mente Dansk Industris direktør.

Atten læreruddannelser

I Danmark er de dårligst læsende børn dårligere end i andre lande, og dét skyldes ikke svamp på skolen, manglende læsebøger eller for mange elever i klasserne. Dem, der underviser i læsning, skal vide noget mere om læsning, sagde Carsten Elbro.

Der er 18 seminarier, og på hvert seminarium har man sin egen studieordning.

I lov om læreruddannelse er læsning ikke med som en faglig disciplin, men lagt ind under faget dansk, og det er påfaldende, at mange seminarier ikke nævner læsning i deres studieordninger, sagde Elbro.

Rektor for Københavns Dag- og Aftenseminarium, Poul Heide, tilsluttede sig kritikken. Decentraliseringen gør seminariernes uddannelser meget forskellige.

- Der er også andre discipliner end læsning, man skal lære i dansk, som for eksempel at kunne skrive på tavle og arbejde med børnebøger, det sidste bruger man meget tid på, sagde han.

Timetallet i dansk på seminarierne er de sidste 40 år faldet fra 400 til 135 timer, det gør det sværere at nå igennem de mange forskellige danskdiscipliner, fortalte Poul Heide. I fællesfaget dansk er der til læsning på hans seminarium afsat 35 timer.

Ingen læseforskning

Flere konferencedeltagere kritiserede, at der mangler dansk læseforskning, for eksempel har Danmarks Lærerhøjskole ingen professor i læsning, og danske læseforskere publicerer stort set intet i internationale videnskabelige magasiner.

Lektor Erik Håkonsson fra Danmarks Lærerhøjskole var enig i, at der forskes for lidt, men pengene til det er der ikke, sagde han og udtrykte samtidig bekymring for meget af den læseundervisning, han har set i folkeskolen. Mange lærere er ikke dygtige nok på området, sagde han, men han understregede, at lærerne gerne vil dygtiggøre sig, og læsning er de seneste år blevet det næststørste kursusområde på Lærerhøjskolen.

- På Danmarks Lærerhøjskole har man et pædagogisk syn på læsning, men man mangler indsigt i, hvor skoen trykker. Det skyldes den svage læseforskning, sagde Carsten Elbro.

Men han stoppede ikke der. Det er ikke nok at kritisere skolen, seminarierne og Lærerhøjskolen.

- Det står også slemt til på universiteterne, sagde Elbro.

- Når de lærere, der uddanner seminariernes lærere, ikke selv forsker i læsning, må det gå galt.

- Og der sidder i dag universitetsuddannede psykologer som ledere af pædagogisk-psykologiske rådgivningskontorer, som ingen viden har om læseindlæring og læseproblemer, sagde Carsten Elbro.

Jesper Jürgensen er freelancejournalist

.