Hvis man skal kalde det noget pænt, så er det ragnarok. Det kan simpelt hen ikke fungere. At skolefritidshjem og børnehaveklasse skal dele lokale er helt klart et tilbageskridt for både skolefritidshjemmet og for børnehaveklassen. Der er forskel på at gå i skole og på at holde fri, og sådan skal det også være, siger Sonja Jensen, der er børnehaveklasseleder på Rørkjær Skole i Esbjerg.

Hun fortæller, at pædagoger og børnehaveklasseledere gør deres bedste og samarbejder fint, men begge parter er enige om, at delelokaler ikke fungerer.

- For lidt plads giver flere konflikter med børnene, og når forældrene kommer, har vi ikke tid til at tale med dem. Vi har ikke engang tid til at pakke vores egen taske, inden skolefritidshjemmets børn kommer. Der skulle være tid til at rydde op.

Sonja Jensen mener slet ikke, at der burde være delelokaler. Hun efterlyser også faste krav til antallet af kvadratmeter i børnehaveklassen, ligesom Forbundet for pædagoger og klubfolk har kvadratmeterkrav i institutioner. Hvis der absolut skal være delelokaler, ville det være bedre, at skolefritidshjemmene delte med 1. klasserne, mener hun.

- Vi har prøvet det i 1. klasses lokaler her, hvor der er læsekrog, adgang til vand, til spil og til legetøj. Det går bedre, fordi eleverne i 1. klasse bedre kan adskille skole og fritid. Og for lærerne bliver det så kun i ét år, at de skal dele lokaler med skolefritidshjemmet.

Pladsgaranti for enhver pris

Rørkjær Skole var en af de sidste skoler i Esbjerg, der fik skolefritidshjem. Det skete først for to år siden, og derfor mente de ansatte, at de kunne undgå mange af problemerne, fordi de havde hørt andres erfaringer. Men sådan gik det ikke. Efter to år siger Sonja Jensen, at det ikke kan fungere.

- I begyndelsen var der 90 børn i skolefritidshjemmet, nu er der 150 børn. Der er jo pasningsgaranti. Politikerne vil åbenbart for enhver pris have ventelisterne afskaffet, siger hun.

I Esbjerg har skolefritidshjemmene den samme normering som et fritidshjem ville have. I øvrigt kalder man konsekvent skolefritidsordningerne for skolefritidshjem i kommunen, fordi man ikke bryder sig om ordet 'ordninger'.

- Det er skolefritidsordninger efter folkeskoleloven, men det lyder ikke godt. Det lyder som en discountløsning, og det er det ikke normeringsmæssigt. Men bygningsmæssigt er det, siger skolechef Preben Jensen.

Preben Jensen fortæller, at man med pladsgarantien på fritidspladser samtidig oplevede, at antallet af pædagogiske fripladser steg. Søskenderabatten betød også, at presset på skolefritidshjemmene blev forstærket, og de få børn, der så var tilbage, som ikke gik i skolefritidshjem, de begyndte at kede sig, fordi der ikke var nogen legekammerater, hvorefter deres forældre også meldte dem ind på skolefritidshjemmene.

Ingen nedre grænser

I en nyligt udkommet opslagsbog om mål og rammer, aftaler og retningslinier for samarbejdet, som Esbjerg Kommune har udarbejdet sammen med Forbundet for pædagoger og klubfolk og Esbjerg Lærerforening står der, at anvendelse af fælleslokaler aftales mellem de to parters ledelse, og indretningen sker i samarbejde med de involverede personalegrupper, så lokalerne tilgodeser såvel undervisnings- som fritidsbrug.

Desuden står der, at 'fælleslokalerne skal have en sådan størrelse, at de er velegnede til dobbeltanvendelse'. Der er ikke nærmere beskrevet, hvad der menes med dette.

- Der er ikke sat kvadratmeterantal på, fordi det ville være noget rod, hvis der så manglede 0,7 kvadratmeter eller var 0,3 for meget. Lokalerne er vel omkring 100 kvadratmeter, men de kan også være 90 eller 120, siger Preben Jensen.

Et foreløbigt udkast til denne opslagsbog indeholdt også tid til at skifte fra indskolingen til skolefritidsordningen. Der stod, at ved dobbelt anvendelse af lokaler kunne det ske minimum 20 minutter efter sidste lektion. BUPL og DLF var enige, men forvaltningen ønskede det ikke, da der ligger en politisk beslutning om, at skolefritidshjemmet starter klokken 11.30. Så der er altså ingen tid afsat til skiftet.

Kvalt i egen succes

- Skolefritidshjemmene er ved at blive kvalt i egen succes. Omkring 90 procent af børnene går dér efter skoletid, siger formand for Esbjerg Lærerforening, Kurt Abildgaard.

- Generelt er der alt for lidt plads. Vi vil ikke udelukke delelokaler, men så skal det være større lokaler. Da skolefritidshjemmene blev besluttet, ønskede vi at skabe helhed, men det kan være lang tid for børnene at være det samme sted, og de små har svært ved at skille skole og fritid på den måde.

- Esbjerg kommune har afsat 28,5 millioner kroner på budgettet til at bygge til skoler og skolefritidshjem, men det er klart for lidt, synes vi. Behovet er mere end det dobbelte, siger Kurt Abildgaard.

hela