Børneliv
0   174

Børns adfærd undersøges

Den første omfattende undersøgelse af psykiske lidelser hos danske børn er på vej

Antallet af børn, der venter på at blive undersøgt eller behandlet for en psykisk lidelse, vokser. Alligevel er der ingen garanti for, at psykiatrien får fat i alle børn med psykiske problemer. Eksperterne frygter især, at hjælpen ikke når de stille og indadvendte.

- Hvis danske børn ligner deres jævnaldrende i Norge og Sverige, har mange flere, end dem vi ser i dag, behov for hjælp. Herhjemme har vi kun kontakt med tre-fire procent af børnene. Det tal er langt højere i vores to nabolande, siger speciallæge Niels Bilenberg fra Det børnepsykiatriske Hus på Odense Universitetshospital.

Artiklen fortsætter under banneret

Han vil nu undersøge, om det virkelig kan passe, at danske psykiatere kun ser toppen af isbjerget. Derfor sender han den 6. marts et spørgeskema ud til 1.300 fynske børn mellem 4 og 16 år. Deres forældre og klasselærere skal også udfylde hver et skema.

Halvdelen af skemaet spørger til, hvordan børnene klarer sig i skolen og blandt deres kammerater. De resterende 118 spørgsmål går på børnenes adfærd.

- Alle børn vil have symptomer på psykiske forstyrrelser. I den lette ende bider de negle og har mareridt om natten. I den tunge ende lider de af hallucinationer og svær angst. Jeg vil forsøge at finde ud af, hvor udbredt de forskellige forstyrrelser er, siger Niels Bilenberg.

- De fleste af os har haft tanken om, at vi ikke må træde på stregerne mellem fliserne på fortorvet. Sådan har børn det også i dag, og det kan godt være, at de derfor vil svare, at de har en tvangstanke. Det betyder naturligvis ikke, at de er syge. Det er så min opgave at finde ud af, hvor svære tvangstankerne skal være, for at et barn er sygt, siger Niels Bilenberg, der støttes med 900.000 kroner af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Endvidere er undersøgelsen godkendt af Den videnskabsetiske Komité.

Tidlig opdagelse

Undersøgelsen løber over to år. Første del vil give Niels Bilenberg et indtryk af, hvor udbredt forskellige forstyrrelser er. Anden del skal sikre ham, at skemaet kan skelne mellem syge og raske børn.

- Ellers er det ikke meget værd. Derfor vil jeg afprøve det på børn, som jeg ved er syge. Samtidig vil jeg lave en ny spørgeskemaundersøgelse blandt endnu en gruppe såkaldt normale børn. Her vil jeg undersøge de børn, der ligger i skemaets risikozone, for at se om de virkelig er syge, siger Niels Bilenberg.

Hvis skemaet kan skelne mellem syge og raske børn, regner Niels Bilenberg med, at det kan være med til at sikre, at børn med psykiske lidelser bliver opdaget tidligere end i dag.

- Hvis et barn har problemer, kan det få store konsekvenser, hvis ingen gør noget ved det. Både for barnet selv og for familien. Hvis et barn med Damp (psykiske forstyrrelser) først opdages langt henne i skoleforløbet, har han måske fået stemplet, at ham gider ingen lege med. Derfor bliver han adfærdsvanskelig, og på længere sigt er der risiko for, at han ender i misbrug eller bliver kriminel, siger Niels Bilenberg.

- Barnets søskende kan også komme i klemme. Hvis forældrene hele tiden må tage sig af et angst barn, har de ikke så meget tid til overs til deres andre børn. Derfor er der risiko for, at søskende udvikler psykosomatiske sygdomme. De kan for eksempel få ondt i maven for at få forældrenes opmærksomhed, fortæller Niels Bilenberg.

Han forestiller sig, at skemaet kan bruges til at give et samlet overblik over børns psykiske lidelser, så man kan se om visse symptomer griber om sig.

- Skemaet kan også bruges af skolelægen, når han får mistanke om, at der er noget galt hos et barn. Med det kan han spore sig ind på, om barnet er sygt, eller der blot er tale om langt mindre problemer, siger Niels Bilenberg, der foretager undersøgelsen som led i sin forskeruddannelse ved Odense Universitet.

Struktur på fritiden

Det er første gang, der foretages en så omfattende undersøgelse af psykiske lidelser hos danske børn.

Undersøgelsen hilses velkommen af neuropsykolog Anne Vibeke Fleischer fra Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning i Ballerup.

- Jo tidligere vi finder børn med psykiske forstyrrelser, desto mindre hjælp skal der til. Det er langt værre, hvis problemerne får lov at vokse, siger Anne Vibeke Fleischer.

- Hvis vi griber ind tidligt, skal barnet måske blot have hjælp til at strukturere sin fritid, så han foretager sig noget, han kan magte. Fodbold kræver for eksempel, at man kan samarbejde med de andre på holdet, og det kan være svært for disse børn. Derfor skal de måske gå til svømning. Her svømmer man i hver sin bane, og har alligevel et samvær, siger Anne Vibeke Fleischer, der netop har skrevet en lærerguide om børn med Damp.

- Børn med psykiske forstyrrelser har lige så stor ret til at blive behandlet som børn med brækkede ben, siger Anne Vibeke Fleishcer, der er enig med Niels Bilenberg i, at psykiatrien måske kun får øje på toppen af problemerne.

- Vi får først og fremmest fat i de børn, som gør opmærksom på sig selv ved at være aggressive. Andre kan have lige så store psykiske problemer, men de bliver kun opdaget af den meget opmærksomme lærer, fordi de putter sig blandt de andre i klassen. Derfor er det fint, hvis vi kan få en metode til at finde frem til flere af disse børn, siger Anne Vibeke Fleischer.

Henrik Stanek er freelancejournalist.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ