Der konverteres otte procent F-tid til U-tid, som indebærer, at ugeskemaet vil indeholde cirka to undervisningstimer mere. Dog forlænges arbejdstiden ikke, der manipuleres kun lidt med U-F-satserne. Der kommer også flere elever i klasserne, men det forøger den pædagogiske dynamik og styrker ansvarligheden - ifølge undervisningsministeren! Endelig er vi så socialpædagogiske, at der ikke røres ved Ø-tiden, for der foregår jo alt det sjove! Er vi ikke dygtige? Et sandsynligt scenarium, når den ny overenskomst er indgået med åndsatleterne fra Kommunernes Landsforening, KL, om godt et års tid.

Undskyld, jeg glemte DLF-forhandlernes udgangsreplik: 'Vi opnåede det bedst mulige. Arbejdsgiveren ville have det gennemført, og resultatet er vel stort set spiseligt?'

Som ved lokallønnen. Som altid, når der sælges ud af arvesølvet. Så melder tanken sig: Hvornår siger vi lærere stop? Hvornår trækker vi stregen i sandet?

Hvor længe finder vi os i stedse dårligere arbejdsbetingelser forårsaget af lav prioritering og almindelig vankundighed fra politisk side? Hvornår ophører vi med de floromvundne omskrivninger og bortforklaringer? Kan det være rigtigt, at ferier er perioder, hvor livet leves, og pensionstidspunktet det attråede mål?

Måske-håbet om, at noget vil vise sig - blive bedre - dur ikke! Det sker kun i romaner. I virkelighedens verden sker der ikke noget, før vi gør noget - melder ud!

Ellers vil 'eliten's monopol på at dirigere - have de rigtige meninger - være betydningsfulde fortsætte. Lærerne vil fremdeles være handskedukker for tåbelige politikere og tomhjernede ideologer. Hvis vi vil have en hverdag uden stress og nedslidning, er det op til os at ændre det. Og det kan vi, hvis vi skrotter en næsten genetisk underdanighed for de 'kloge' og 'betydningsfulde'. Hvis modet og viljen er der, kan vi få det til at give udslag på richterskalaen! Væk med denne pænhed, der alt for længe har karakteriseret lærerstanden. Lad os fortælle magtens treenighed, hvad tingene handler om: KL-formanden Evan Jensen - en ulideligt selvhøjtidelig person, der fører sig frem som en karikatur af en missionær fra sidste århundrede. Undervisningsministeren, som skabt til en mindre statistrolle i en sæbeopera. Lærerformanden i uskøn spagat mellem at varetage lærernes faglige interesser og deres 'pædagogiske' samvittighed.

Lad os fortælle dem, at vi vil have en hverdag med krav, der er tilpasset vores fysiske og psykiske formåen. En hverdag med overskud, og dermed ægte kreativitet.

Vi, de undervisende lærere, er nemlig først og sidst moralsk ansvarlige for folkeskolens tilstand. Derfor vil vi ikke spille med ført hånd. Vi vil ikke fortsætte med at være ideologiske livegne, der, ikke nok med de undertrykkes, men tilmed tier.

Jeg er overbevist om, at magtens m/k'ere vil blive rystede, for de er jo ikke noget, undtagen når de er omgivet af en kødrand af villigt applauderende nyttige idioter!

Selvfølgelig kan vi ikke sparke dørene ind i magtens korridorer, men vi kan give dem synlige skrammer.

Og når vi nu er i gang: Lad os bombe dette latterlige DLF-dogme om at gå på to ben væk. Skal vi have en kontant og utvetydig fagorganisation, kan vi ikke på den ene side tilgodese lærerne og på den anden side arbejdsgiverne. Danmarks Lærerforening skal varetage lærernes basale interesser. Derfor kære kolleger:

Op på barrikaderne - lad budstikken gå!

Lærer ved Bagterpskolen i Hjørring Kommune.