I Folkeskolen nummer seks, februar 1996, lykkedes det endnu engang Peter Hindsgaul, overenskomstansat lærer, at vække min harme. Ikke hans nys vundne erkendelse af at teknologiske guruer sjældent ved noget om undervisning og pædagogik i folkeskolen, men den udstrakte grad af snæversyn han lægger for dagen, når undervisningsmidler er til debat.

Internettet er ikke baseret på at skulle anvendes til undervisning, det kan man næppe heller mene om offentlige transportmidler. Alligevel bliver disse anvendt i forbindelse med undervisning, man taler om dem som såkaldt infrastruktur og bruger dem konkret til at fragte elever fra sted til sted.

Internettet er ikke vigtigste (ikke) sted i verden, som det alt for ofte er blevet udskreget til. Men direkte at påstå at skolen ikke har brug for dette eller i øvrigt multimedier er en hån mod hele skolens ide.

Børn og skole løser i fællsesskab mange vigtige opgaver. En af disse vigtige opgaver er at forberede børnene til deltagelse i samfundet, så at sige. I denne kontekst må Internettet og multimedieon alene i form af deres tilstedeværelse og stigende udbredelse i samfundet, siges at være relevante for undervisningen. Folkeskolens undervisning skal rumme muligheder for børnene. Blandt disse mange muligheder bør Internettet og multimedier findes som en naturlig del.

Sideeffekterne i forholdet til undervisningen er ikke på nuværende tidspunkt veldokumenteret men jeg vil dog postulere, at sprogundervisningen i øjeblikket kunne anvende Internettet, hvor børnene kunne deltage i konferencer med emner, de interesserer sig for, og gennem disse søge information på fremmede sprog.

Desuden er det efterhånden en udbredt opfattelse, at evnen til at kunne frasortere ubrugelig information er blevet et vigtig faktor i mange menneskers hverdag, og ligeledes her kan Internettet være til udmærket hjælp.

Internettet lider, som Peter Hindsgaul ganske rigtigt siger, under hastighedsproblemer. Dette er dog ikke entydigt, idet der er markant forskel på hastighederne fra de forskellige udbydere.Desuden er det med hastigheden ikke nyt i folkeskolen. Hastigheden på mange af de edb-systemer, der står rundt omkring på skolerne, er under al kritik. (Skift dem ud, Frank Jensen.)

Så der der den med cd-romdrevet. Hvis jeg forestillede mig, at alle skolens AV-midler udelukkende skulle anvendet til at visualisere MIN (lærestyrede) undervisning, ville jeg sætte mig ned og overveje, om mit undervisningssyn overhovedet passer til det, man kalder for dagens skole.

Min pointe er, ud over en generel ueninghed med Peter Hindsgaul, at folkeskolen til hver en tid må have mulighed for at kunne og ville behandle de samfundsmæssige tendenser, således at eleverne ikke overlades til populisters forsøg på at ophøje teknologien til lov. Folkeskolen må forholde sig kritisk til den samfundsmæssige udvikling, men ikke sidde den overhørig, blot fordi enkelte mangler forestillingsevne.

Heine Birkegaard Dupont

Jelling