Hun er målrettet og afklaret. Når man taler med hende, imponeres man over, at så ungt et menneske kan være så selvsikker og målbevidst og samtidig sååben og lydhør. Og hun er lydhør. Hun forholder sig seriøst, smilende og intenst lyttende til folk, som hun snakker med. Men når hun skal argumentere for sine synspunkter, er ordene skarpe og lige på.

Jeg havde hørt og læst om hende og om 'sagen' og forestillet mig en ung pige, som var mærket af balladen omkring sin person og sit valg af livsstil.

Jeg havde forestillet mig en ung pige, som forholdt sig til sin situation ud fra en meget ungdommelig synsvinkel.

Men da jeg mødte hende første gang, blev jeg overrasket, for hun svarede slet ikke til det billede, jeg havde i mit hoved.

Jeg mødte en pige, der var blevet styrket i sit eget valg, afklaret omkring sine ønsker, og som holdt fast ved sin beslutning.

Pigen jeg taler om, er Radia.

Radia formåede ved sin blotte eksistens og sin livsstil at få den mest indgroede danske selvopfattelse som et tolerant og demokratisk folkefærd sat på prøve.

'Den danske socialarbejder', her personificeret af skolelæreren og de ansatte ved socialforvaltningen, blev rystet i deres 'demokratiske sjæl' af et stykke stof på 1/2 meter.

Blot ved at tage et tørreklæde på fik Radia den danske lighedsgrundsætning til at vakle. Idealet om, at alle er ligestillet, holdt ikke, når det handlede om en, der gik med 'muslimsk' tørklæde.

På samme måde kan blot nogle få hundrede tosprogede børn få grundlæggende danske værdier suspenderet. Eksempelvis skal treårige børn mod al tradition sættes til at modtage undervisning (også kaldet sproglig stimulering) og det udelukkende, fordi de er født i familier, der ikke har dansk som modersmål. Glemt er alle idealer om støtte til udvikling af barnets hele person.

Glemt er alle argumenter om, at børn ikke skal have undervisning, før de er parate til det.

Glemt er ogsåønsket om børns ret til barndom.

Til gengæld står det åbenbart lysende klart, at disse børn er 'problemer' for skolen, fordi de ikke taler dansk ved skolestarten. Derfor skal de gøres 'grydeklare' til skolen og lærerne, inden de starter i skolen.

Udfordringer, som lærerene ikke kan honorere, passer ikke i folkeskolen. Så i stedet for at give lærerne redskaber til at arbejde med børn, der kun taler lidt dansk ved skolestarten, og gøre skolen parat til at arbejde med flerkulturelle børnegrupper, gøres børnene grydeklare til den 'danske' folkeskole. Om det så kræver suspension af det danskeste af alt, nemlig princippet om at undervise med udgangspunkt i elevernes forudsætninger.

Man kan måske med urette mistænke, at lovforslaget bruges til at nedbringe ventelister til daginstitutioner kunstigt og slippe for pladsgarantien til disse børn.

Sagen om Radia eller lovforslaget om undervisning af treårige børn er ikke to enkeltstående tilfælde af suspension af grundlæggende principper om pædagogik og socialarbejde.

I stedet for at tilpasse institutioner og systemer til menneskers behov og ønsker, gøres individer til problemer.

I stedet for at bygge på selvforvaltning og demokrati ses individer som mangelfulde og med behov for kompensatorisk indsats.

Det virker som om, tørklædet/sløret slører for fremsyn.

Fakhra Mohammad er lærer på kursus for voksne indvandrere