IGladsaxe Kommune har Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning fra skoleåret 1989-90 gennem Projekt - Læseudvikling fulgt kommunens 2. og 5. klasser gennem gruppeprøver.

Projektet havde fra begyndelsen to formål. For det første ville man forsøge at finde værktøj og arbejdsprocesser til evaluering og undervisningsplanlægning, der tager hensyn til den enkelte elevs udvikling.

Og for det andet ville man følge læseudviklingen lokalt, set i forhold til den samordnede indskoling, specialundervisningsreformen og skolens almindelige udvikling.

Et af resultaterne af de mange gruppeprøver er, at det viser sig, at drenges potentielle læsekundskaber ikke udvikles i samme grad som pigernes.

- Vi kan se, at elevernes kognitive udvikling - evnen til problemløsning - og læseprøveresultaterne følges ad. Og vi kan også se, at der ikke er forskel på drenge og pigers kognitive udvikling. Alligevel klarer pigerne sig klart bedre end drengene ved læseprøverne i 5. klasse, siger Birthe Bolwig, der er ledende psykolog ved Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning i Gladsaxe Kommune.

Birthe Bolwig mener, at vi bliver nødt til at tage konsekvensen af, at de to køn er forskellige, og i den forbindelse er det ikke så interessant, om det skyldes biologien eller kønsrollerne, det er vigtigere, hvordan det kommer til udtryk.

- Drengene har et større energipotentiale og er ikke så bange for at eksperimentere med for eksempel computere. Pigerne er bange for eksplosionsknappen, at de kommer til at slette hele hard-disken, hvis de trykker på en forkert knap. Vi ved også, at mens piger gerne vil læse om drenge, så læser drenge ikke ret gerne om piger før puberteten. Drengene læser om teknik og action.

- Derfor tror jeg, at drenge og piger vil have godt af at blive adskilt i perioder i forbindelse med læseindlæringen og i øvrigt også i matematikken.

Flinke til efteruddannelse

Grethe Persson, der er specialundervisningskonsulent i Gladsaxe Kommune, tager tråden op.

- Hidtil har det mest været af hensyn til 'de pæne piger' uden selvtillid, vi har snakket om at dele drenge og piger i perioder. Men der er altså også nogle drenge, der har problemer. Vores undersøgelse viser, at tre gange så mange drenge som piger, svarende til hver femte dreng, ikke kan lide at gå i skole.

- Vi må nok se i øjnene, at de kvindelige pædagoger i nogen grad mangler evnen til at skelne mellem vold og voldsomhed, og det betyder, at drengene ikke kan komme af med deres energioverskud. Traditionelt har man sagt, at så kunne de få brugt deres kræfter i fritiden, men de svageste drenge går altså hverken til spejder eller fodbold, og jeg erkender, at jeg har det bedre indenfor i varmen end udendørs på fisketur eller fodboldbanen, hvor drengene helst vil være.

Erkendelsen af drengenes særlige behov har ført til, at Gladsaxe Kommune nu har drengepædagogik på programmet i den lokale efteruddannelse.

Gladsaxe Kommune har i det hele taget været flinke til at følge undersøgelsens anbefalinger til efteruddannelsen. I dag er der et grundkursus i læsning og læsevanskeligheder og et kursus i læsning og stavning i 3.-6. klasse i kursusplanen.

- Det er dårligt, hvis børnene først lærer at læse sent, siger Grethe Persson.

- Vi ved, at bogslugerfasen slutter i 4. klasse. Fra 6.-7. klasse trækker livet i ungdomsklubber og andre aktiviteter, og så er det for sent. De går ikke kun glip af læsetræningen, de snydes også for en række oplevelser med bogens verden. Det er synd for de mennesker, der ikke får lært bogen at kende. Derfor er jeg glad for, at de nye læseplaner lægger vægt på læselysten.

Skal man lære børnene at læse, er man nødt til at tage højde for, at mange børn i dag har problemer med deres sproglige udvikling. Derfor er der også obligatoriske kurser for lærere i børnehaveklasser og 1. klasser.

- Ofte er det sådan, at jo tidligere vi kommer ind med hjælp, jo mindre indsats er der brug for, siger Birthe Bolwig.

- Mange af de børn, vi har i specialundervisningen, hører i virkeligheden ikke hjemme dér. En tidlig indsats for at styrke deres sproglige udvikling kan hjælpe meget. Det er klart, at børn, der er ordblinde eller har andre specifikke problemer, har brug for specialundervisning, men der er for mange af de andre børn, der kunne klare sig uden, hvis vi er opmærksomme noget tidligere, siger hun.