0   115

Klog af skade

I nogle tilfælde opnås større erstatning efter den almindelige erstatningsansvarslov

Hvis en lærer kommer ud for en arbejdsskade, kan hun køre en arbejdsskadesag og måske få en erstatning. Men det er ikke nok at se på arbejdsskadeloven, fordi der er tale om en arbejdsskade. I nogle tilfælde kan den skadede person opnå mere i erstatning ved at køre sag efter en anden lov.

Artiklen fortsætter under banneret

For eksempel kan en skadet person i de tilfælde, hvor der er en skyldig part, desuden rejse sag efter den almindelige erstatningsansvarslov, og det kan i nogle tilfælde være en fordel, specielt hvis man er tjenestemand.

En tjenestemand, der ikke har optjent 37 pensionsår, får ved en arbejdsskade, hvor vedkommende er tilkendt et tab af erhvervsevne på minimum 15 procent, altid udregnet sin tilskadekomstpension efter 37 år. Men derefter sker der en reduktion i den erstatning, som tjenestemanden får efter arbejdsskadeforsikringen. Derimod er der ingen regler om reduktion i erstatningen efter den almindelige erstatningsansvarslov, selv om man får tjenestemandspension oveni. Derfor kan nogle opnå en større erstatning efter den almindelig erstatningsansvarslov, fortæller konsulent i DLF, Jørgen Bruun Christensen.

Proceduren er, at man først kører en arbejdsskadesag og derefter en sag efter den almindelige erstatningsansvarslov, hvis advokaten skønner, at den civile sag kan give en større erstatning.

Lærerforeningens advokat, Søren Kjær Jensen, fra advokatkontoret Benny Rosberg siger, at erstatningsloven kan komme på tale, hvis der er en skyldig part.

- Der skal være én, der har lavet noget, der er forkert. En, der har handlet uagtsomt. Hvis der for eksempel er blevet leveret defekt materiale, hvis arbejdet ikke er planlagt ordentligt, hvis der ikke er gruset i snevejr på et tidspunkt, hvor der burde være gruset.

- Desuden giver færdselsloven ansvar på særlige grunde. Den, der påkører en anden, har altid skyld. Der kan selvfølgelig være forskellige formildende omstændigheder for bilisten, hvis den påkørte har opført sig tåbeligt, men der er altid tale om et ansvar, siger Søren Kjær Jensen.

To forskellige love

Efter arbejdsskadeforsikringsloven vurderer man ikke graden af tabt erhvervsevne, før alle muligheder for revalidering og omskoling er tilendebragt. Men efter erstatningsansvarsloven vurderer man erhvervsevnen, når helbredet er stationært. Så kommer man med en prognose, og det kan betyde væsentlige forskelle i de to love og i de procenter, der bliver vurderet efter.

Det kan få betydning, hvis der er tale om, at den skadede har en anden lidelse i forvejen. Hvis for eksempel en lærer med skæv ryg kommer ud for en arbejdsskade, der giver ham en diskusprolaps, så vil der kunne komme to forskellige resultater ud af sagen, alt efter om han får erstatning efter den ene eller efter den anden lov.

Læreren har sagtens kunnet arbejde med den skæve ryg, men han kan ikke arbejde mere, fordi han nu også har en diskusprolaps. Efter arbejdsskadeforsikringsloven vil han kun få erstatning på baggrund af diskusprolapsen, mens hans erhvervsevnetab efter erstatningsansvarsloven vil være større og derfor giver en større erstatning.

En erstatningssag efter erstatningsansvarsloven kan først endelig afsluttes, når en eventuel arbejdsskadesag er helt færdig. Men advokaten kan forinden vurdere, om der eventuelt vil være en grund til at prøve at rejse sagen.

- En arbejdsskadesag kan køre i mange år, så i nogle situationer kan vi først afslutte sagen efter måske fem år, hvilket er ganske utilfredsstillende, siger Søren Kjær Jensen.

Der er også forskel på udregningen af renter efter de to love. Efter arbejdsskadeforsikringsloven reguleres ydelserne hvert år, hvorimod beløbet efter erstatningsansvarsloven fryses fast fra skadestidspunktet, og renter udregnes efter dette tidspunkt. Det vil sige, at hvis en sag tager fire år, før den er afsluttet, så får vedkommende renter beregnet fra den dag, skaden skete, og det kan i mange tilfælde betyde store forskelle i det udbetalte beløb.

Får en skadet person et engangsbeløb udbetalt, er beløbet som regel skattefrit, men hvis der er tale om en fast månedlig ydelse, skal der betales skat af beløbet. Desuden er renter skattepligtige.

hela


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet