Læsning
0   242

Rektor er ordblind

Massiv støtte fra skole og hjem var årsagen til, at seminarierektor klarede skoletiden som ordblind

Han har været ordblind hele livet. Alligevel bestrider Thøger Johnsen, 44, i dag stillingen som seminarierektor på Frederiksberg Seminarium, hvor han har ansvaret for, at kommende lærere går ud i skolerne og lærer eleverne at læse.

- Man skal få børn til at forstå, at selvom man er ordblind og har svært ved at stave og læse, kan man selv gøre noget for at nå et rimeligt niveau. Ordblindhed er ikke ensbetydende med, at en hel verden lukker sig, men det betyder, at man med en ekstra indsats kan klare meget. Derfor er det vigtigt at få stillet diagnosen, så børn ikke tror, de er dumme, siger Thøger Johnsen.

Artiklen fortsætter under banneret

- Hvis jeg ikke var kommet på Ordblindeinstituttet og havde fået opbakning hjemmefra, havde jeg aldrig fået en realeksamen og aldrig nogensinde en studentereksamen. Min dansklærers store forståelse for mit problem var mit held, siger han.

Seminarierektoren er vokset op i et hjem fyldt med bøger og med en far, som var aktiv skribent. Selv anser han det som et arveligt fænomen at være ordblind.

- Min far var overlæge og forsker ved Seruminstituttet, og min mor var sygeplejerske, og begge forstod de mit problem, blandt andet fordi min faster også var ordblind. Samtidig verserede dengang historien om, at Niels Bohr ikke kunne stave sit eget navn, også i mit hjem.

- Min egen datter går i første klasse, og jeg iagttager, om hun har problemer med læsningen. Det vil gøre hendes tilværelse en del lettere, hvis hun ikke har, men ellers vil jeg i samarbejde med skolen sørge for, at hun får den hjælp, der er behov for, så det ikke bliver et handicap.

Student med fem i dansk

I folkeskolen gik Thøger Johnsen to eftermiddage om ugen på Ordblindeinstituttet i Hellerup for at få ekstraundervisning i dansk. Forældrene betalte for timerne, der primært bestod af stavehjælp.

Efter han havde afsluttet realeksamen med karakterne fem og seks i dansk, var der kun åbent for ham på den matematisk-samfundsfaglige linie i gymnasiet.

- Jeg havde en gammel lektor med den holdning, at ordblindhed var en moderne undskyldning for dumhed. Han nærmest nægtede at rette stile med stavefejl, og det var en medvirkende årsag til, at jeg blev student med fem i dansk.

Som nyudklækket student blev han ansat som fast lærervikar ved Sankt Annæ Skole samtidig med, at han studerede samfundsfag på universitetet.

Han blev på skolen lærer for en 3. klasse i dansk, som han førte videre helt frem til ottende.

- Jeg var nødt til at fortælle forældrene, at deres børns dansklærer var ordblind og altså ikke kunne stave, men forældrene var meget positive. Det blev mit livs klasse. Meget hurtigt viste det sig, at jeg var en god støtte for de svage elever, fordi jeg kunne leve mig ind i deres problemer. For eksempel vidste jeg en del om memotekniske regler, som gør det lettere at huske stavemåder.

Efter at have gjort studierne færdig på samfundsfag, arbejdede han i 14 år som lektor på Københavns Dag- og Aftenseminarium.

- Det kan give nogle sjove situationer, når man skriver på tavlen og for eksempel glemmer et 'g' i saglighedsideologi. På seminariet troede kollegerne heller ikke, at en skrivelse var fra mig, hvis der ikke var mindst en stavefejl. Men forståelsen har altid været stor både blandt studerende og kolleger, siger Thøger Johnsen, der stadig laver to-tre fejl per side, når han skriver.

Sejr at lære at læse

- Det er utrolig vigtigt, at børn bliver udstyret med et værktøj til at kunne læse, skrive og regne. Man må ikke nedprioritere færdighedsindlæringen i skolen. Derfor har jeg det ikke godt med, at læreruddannelsen ikke i større udstrækning kvalificerer til at tage hånd om de ting.

Gennem årene som dansklærer i folkeskolen oplevede Thøger Johnsen elever, der var svage i læsning, og han erfarede samtidig, hvilken sejr det var for dem at overvinde handicappet.

- Der er mange årsager til problemerne. En af dem er den pædagogiske linie fra 70'erne og et stykke op i 80'erne. Børnene skulle lære at lære. Man havde den holdning, at det var nærmest lige meget, hvad der blev undervist i. En anden årsag er den voldsomme nedskæring af timetallet i skolerne i forhold til tidligere.

- Når jeg ser det antal timer, min datter modtager i dansk, i forhold til min skoletid, er det skræmmende. Samtidig har man på den nye læreruddannelse oplevet en voldsom nedskæring i de ressourcer, der er til undervisning inden for netop læseområdet, siger Thøger Johnsen.-


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.370 andre er allerede tilmeldt
Vind et hotelophold

5500_hotel _sixtus _middelfart _2017

Nu er sommeren rigtig tæt på, og det er derfor blevet finaletid i Folkeskolens sommerkonkurrence. Du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller inkl. middag og vin til en værdi af 7.500 kr. Deltag ved at følge linket: 

 Tricks