Debat Kommentar
0   317

Grammatik-erfaring

Det er forkert, at danskerne ikke vil lære grammatik

Kan man ikke få det, man helst vil have, så må man nøjes med det næstbedste. Professor Erik Hansen, formand for Dansk Sprognævn, så helst, at vi danskere brugte pausekommaet, men har dog indset, at det kun beherskes af folk, som har en højt udviklet sproglig bevidsthed. Så indføres i stedet for enhedskommaet - men kræver det ikke også en veludviklet sproglig bevidsthed? Brugeren skal hele tiden have begreberne hovedsætning/bisætning i baghovedet. Desuden skal man vurdere, hvornår der kan sættes parentes om en bisætning, og være klar over, hvad en helsætning er. Dette kræver sproglig viden og indsigt, og hvordan udvikles dette? Gennem blandt andet grammatikundervisning.

Men professor Erik Hansen påstår, at det danske folk nægter at lære grammatik. Det er nok rigtigt, hvad angår den del af befolkningen, som gik i skole i 1970'erne og 80'erne, for dengang blev der ikke undervist meget i grammatik. Der var så meget nyt, og meget af det gamle blev kasseret, fordi det var gammelt. Men det er synd for de mennesker, og det er synd for de kommende danskere, hvis den tendens skal fortsætte. Det er simpelthen et spørgsmål om at tilbyde grammatikundervisning på det rigtige tidspunkt, og det rigtige tidspunkt er ikke i 7.-9. klasse, hvor eleverne har så meget andet nyt at beskæftige sig med.

Artiklen fortsætter under banneret

Nej, grammatikundervisningen skal påbegyndes i 3. klasse, jævnfør Danskfaghæftet, udsendt i forbindelse med den nye folkeskolelov. Under afsnittet Sprog og Tekster i 2. forløb står der: 'I arbejdet med det sproglige udtryk og med sprog og sprogbrug inddrages elementer af sproglæren. Der arbejdes bl.a. med: Helsætning, ledsætning, sætningers opbygning og de vigtigste sætningsled, ordklasser og bøjningsformer'.

Jeg har selv erfaring med meget tidlig grammatikundervisning. Det fungerer fint i 3.-6. klasse. Eleverne er åbne og interesserede i alt nyt. Indlæring af ordklasserne er basis for megen sproglig snak. Ordklasseindlæringen begynder jeg for øvrigt med allerede i 1. klasse. Og så lærer jeg eleverne de latinske betegnelser fra starten af. Ingen af de danske siger dem noget - hvad er et udsagnsord for en elev i de mindste klasser? Så kan de lige så godt lære ordet verbum. Desuden er små elever ordekvilibrister, så de suger ord som substantiv, adjektiv og adverbium til sig. Jeg bruger dog kun de latinske betegnelser i det omfang, der er anbefalet i Undervisningsministeriets hæfte fra 1992: 'Sproglig viden og bevidsthed'. De danske betegnelser skal de nok få lært, de støder på dem overalt, men pointen er, at de har lært de latinske, som de støder på i sprogundervisningen i de ældste klasser. Dansklærerne lader eleverne i stikken, hvis de, samtidig med at de skal lære et nyt sprog, også skal lære de internationale latinske betegnelser. Et unødigt besvær for eleverne, som sagtens kan undgås.

Selve grammatikundervisningen er også en uvurderlig støtte for sprogundervisningen. Vore elever skal kunne beherske stadig flere sprog for at kunne klare sig i det voksne liv. Her er naturmetoden ikke nok. For at kunne skrive på andre sprog kræves der viden om sproglære og grammatik. Har eleverne dette med i bagagen fra modersmålsundervisningen, er de meget bedre stillet.

Det grammatiske komma er så en naturlig følge af grammatikundervisningen. Fra 5. klasse kan læreren introducere kommatering, og det volder ikke særlige problemer - det virker logisk for eleverne, og de har jo også set det anvendt i de tekster, de har læst. Hvis læreren så også har lært eleverne om konjunktionerne, bliver det endnu lettere, for de er jo nøglen til det grammatiske kommas rigtige placering.

Indførelsen af enhedskommaet er ikke en lettelse for de svage - tværtimod. Jeg håber og tror, det kommer til at lide samme skæbne som pausekommaet. At det nye komma allerede har fået indsigtsfulde danskelærere til at spidse øren - citat professor Erik Hansen - må bero på, at man her ser en chance for at spare på den røde pen eller har en opgivende holdning. Men det er synd for det grammatiske komma. Det er en hjælp ved læsning - som også John Brogård påpeger - og det hænger uløseligt sammen med den absolut nødvendige grammatikundervisning i de mindre klasser. Det er i den grad forkert, at danskerne ikke vil lære grammatik, og denne udtalelse kan ikke bruges som begrundelse for indføring af enhedskommaet.

Lærer på Kildegård Gymnasium i Hellerup.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ