Langt de fleste børn får læst højt, inden de kommer i skole. 82 procent af de 11-årige angiver, at de tidligere fik læst højt af deres forældre, 36 procent af deres bedsteforældre og 30 procent af deres søskende. Så at sige alle, der har gået i børnehave, har fået læst højt.

Dette fortsætter på de første klassetrin i skolen, men det bliver ikke ved. På 5. klassetrin kan kun 14 procent oplyse, at de får læst højt af deres forældre, mens 44 procent angiver, at de får læst højt i skolen.

De 11-årige savner at blive læst højt for, dels fordi det er hyggeligt, som de selv siger, dels fordi de på den måde kan møde litteratur, som de næppe selv ville finde frem til. Spørger man disse 11-årige om, hvorfor for eksempel deres dansklærer ikke læser højt for dem mere, er svaret, at det synes lærerne ikke, de har tid til. Der er så meget andet, der skal nås.*)

Lærerne skylder - med den nye undervisningsvejledning i hånden - at fortælle, hvad det er, der er så vigtigt, at højtlæsningen må nedprioriteres!

Kimen til oplevelse

I den nye undervisningsvejledning for faget dansk siges der om det, der nogle gange kaldes højtlæsning, andre gange oplæsning:

'Gennem hele skoleforløbet er voksnes oplæsning kimen til oplevelse, indlevelse og fortolkning. Heri ligger en væsentlig motivation for elevernes egen læsning.

Endvidere betyder oplæsning at man i en klasse kan arbejde med tekster af en sværhedsgrad der ligger over hvad mange i klassen kan læse, men som de indholdsmæssigt sagtens kan forholde sig til. Oplæsningen får da en værdi også som et fælles erkendelsesmiddel og som en ramme om individuelle og fælles fortolkninger af tekstens indhold og kraft.'

(En og anden opmærksom læser undrer sig måske over, at der næsten ingen kommaer findes i dette tekstuddrag; det skyldes, at vejledningen bruger det nye såkaldte enhedskomma, som blev omtalt af Dansk Sprognævns formand, Erik Hansen, i Folkeskolen nummer 1-2).

Højtlæsning kræver imidlertid ikke alene, at læreren sammen med eleverne kan finde frem til egnede tekster og egnede tidspunkter for læsningen, for som der står i vejledningen: 'Oplæsning er ikke en færdighed der automatisk følger læsefærdigheden . . . Den kræver forberedelse og træning.' Overalt i vejledningen lægges der vægt på højtlæsning, ikke mindst i arbejdet med litteratur. En vigtig pointe er det, at elever med læsevanskeligheder på denne måde og på lige fod med de andre i klassen kan møde de sværere tilgængelige tekster, blandt andre børne- og voksenlitteraturens klassikere.

Litterær tradition

Og ældre litteratur, herunder klassikere, skal der læses i skolen. I det nye formål for faget dansk og i de centrale kundskabs- og færdighedsområder fremhæves flere gange den ældre litteratur og den historiske dimension. I undervisningsvejledningen lægges der op til, at man inddrager børnelitteraturens historie på 3.-6. klassetrin og voksenlitteraturens historie på 7.-9. klassetrin - selvfølgelig med eksempler både fra dansk og udenlandsk litteratur.

Her er det, højtlæsningen vil kunne spille en vigtig rolle. Skal børn nemlig møde nogle af børnelitteraturens store klassikere i originaludgaver eller originaloversættelser, så må det i vid udstrækning ske i skolen og gennem højtlæsning. Disse værker er nemlig ofte for svære at læse for de 9-12-årige, samtidig med at det netop er på dette alderstrin, børnene kan få allermest glæde af værkerne.

Jeg tænker på værker som Lewis Carolls 'Alice i Eventyrland' fra 1865, Carlo Collodis 'Pinocchio' fra 1880, J.W. Barries 'Peter Pan' fra 1911 og A.A. Milnes 'Peter Plys' fra 1926. Disse fire værker findes i adskillige forkortede og på anden måde bearbejdede udgaver af endog meget forskellig kvalitet, og de findes som Walt Disney-tegnefilm fra henholdsvis 1951, 1939, 1953 og 1966. Der er altså mange måder at præsentere værkerne på, men der er gået meget tabt i og med de forskellige bearbejdelser. En vigtig del af det, der gør dem til klassikere, findes kun i originaludgaverne.

Godt forsynet

'Alice i Eventyrland' findes i blandt andet Gyldendals Bogklub i Kjeld Elfelts klassiske oversættelse og med John Tenniels originale illustrationer. Men også Lewis Carolls kortere forstudie til eventyret findes på dansk i Mogens Boisens oversættelse med illustrationer af Lilian Brøgger og efterskrift af Vibeke Stybe (Forlaget Apostrof, 1982). En udgave velegnet til højtlæsning.

- 'Pinocchio' findes i en fortrinlig nyoversættelse ved Birgitte Brix (Apostrof, 1982), også her med efterskrift af Vibeke Stybe. I denne udgave understøttes teksten af Roald Als' fine sort-hvide illustrationer.

'Peter Pan og Wendy' (1984) er ligeledes oversat af Birgitte Brix (det er faktisk den første danske oversættelse af 1911-udgaven), med forord af Vibeke Stybe og - igen - udgivet på Apostrof. Bogen er gennemillustreret af Irene Hedlund. Anbefales kan også Bjarne Reuters gendigtning i billedbogsformat fra 1989 (Branner og Korch) med Lars Lauges illustrationer.

Og i slutningen af 1995 kom så en pragtudgave af 'Peter Plys', hvori ikke blot findes de to velkendte Peter Plys-fortællinger i Else Heises oversættelse, men også 79 digte om Jacob og Peter Plys, alle med E. H. Shepards velkendte illustrationer.

Vi er i øvrigt i Danmark generelt godt forsynet med børnelitterære klassikere. Forlaget Hernov har således gennem årene udgivet mange af de store romanklassikere af blandt andre Jules Verne, og i 1991 udkom en nyoversat og stort anlagt to-binds udgave af Alexander Dumas' 'Greven af Monte Christo' (Høst og Søn) med Roald Als' mere end hundrede fremragende tegninger. Den får prisen som den nyere tids bedste klassiker(gen)udgivelse.

Nyere undersøgelser viser, at disse klassikere stadig er populære, ikke mindst hos drengene i 11-12 års alderen. Dog læses de almindeligvis i forkortede og bearbejdede udgaver. For de gode læsere vil det være en udfordring (og oplevelse!) at læse de uforkortede oversættelser; en udfordring som må komme fra forældre, bibliotekarer og lærere.

Inspiration til arbejdet med børnelitteraturens klassikere er der i øvrigt at hente i den nyeste 'Årbog for Børne- og Ungdomslitteratur, Plys nummer 9, og i tidsskiftet Bums oktobernummer. Begge har klassikere som tema.

*) Tallene er fra undersøgelsen 'Bøger Kan Brænde', som blev omtalt i Folkeskolen nummer 47 sidste år. Bogen udkommer sidst på foråret på Danmarks Lærerhøjskoles forlag.

Torben Weinreich skriver fast i Folkeskolen. Han er lektor ved Danmarks Lærerhøjskole.