Mange unge lærere oplever det som et chok, når de begynder et arbejde i folkeskolen efter fire år på seminariet.

Mødet med skolens hverdag som ene lærer kan virke som en stor omvæltning. Det har inspireret lærerseminariernes rektorforsamling til at fremlægge et forslag til læreruddannelse, der indeholder et integrationselement i form af et femte år, hvor den studerende langsomt integreres i folkeskolen.

Forslaget blev fremlagt på en konference om læreruddannelsen, der blev afholdt på Københavns Dag- og Aftenseminarium i slutningen af januar.

- En læreruddannelse er som at tage et kørekort. Man lærer det først rigtigt ved at komme ud og køre samtidig med, at man får en god vejledning og støtte, lyder vurderingen fra formanden for Rektorforsamlingen og rektor på Silkeborg Seminarium, Knud Erik Bang.

Det femte år skal tilbydes som et indslusningsår til folkeskolen, hvor den studerende skal ind i skolens arbejde og afslutte sin uddannelse med at integrere teori og praksis.

Den lærerstuderende skal arbejde under supervision i et studieforløb med fortsat uddannelse og vejledning lokalt på skolelederens initiativ. Økonomien bag forslaget skal, ifølge Knud Erik Bang, deles mellem kommunerne og staten. Kommunerne betaler for timerne i form af Ø-timer og staten for undervisningen på seminariet.

Et andet forslag går på at sende de studerende ud i et år efter to års studieforløb for at få skabt en bedre kontakt til den virkelige verden.

Politisk opbakning

Der er en bred politisk opbakning bag forslag om bedre indslusning.

Hans Peter Baadsgaard, (S), medlem af Folketingets Uddannelsesudvalg, synes det lyder spændende med et år på græs. Det Radikale Venstres skolepolitiske ordfører, Elisabeth Gerner, mener også, at det er en god ide.

- Det kan give mulighed for jobrotation og videreuddannelse blandt nuværende lærere. Efter to år på seminariet kan man have brug for at komme ud. Med et år på græs har man en mulighed for at diskutere, hvad det vil sige at være lærer og dermed bedre forholde sig til sit studium, siger hun.

Også undervisningsministeren er åben.

- Den dag, den unge lærer står alene, opdager han, at den demokratiske undervisning er svær at få til at fungere. Han har brug for, at noget lykkes, derfor griber han til autoritære midler, for dernæst at erfare at nu fungerer undervisningen meget bedre. Det er en hård erkendelse, siger Ole Vig Jensen, der ikke vil pege på en bestemt løsning. Han håber på, at debatten fortsat vil være lige sååben som hidtil, og har i foråret aftalt møder med seminarierådet, hvor alle de involverede parter er repræsenteret.

Hvis alt går vel, håber han på, at man i løbet af næste år vil vedtage en ny lov.

Studium eller arbejde

Danmarks Lærerforening er også positiv over for en anderledes og bedre integrering.

- Der er tale om mange spændende forslag. Man kunne også godt udvide praktikforløbet, så den enkelte lærer får mulighed for at undervise alene med en klasse, uden at der er en praktiklærer til stede, siger Ebba Kjær Rasmussen, medlem af hovedstyrelsen i DLF og af seminarierådet.

Hun afviser dog en model med praktik, som man kender fra pædagogernes uddannelse. Her fungerer praktikken ikke som en integreret del af uddannelsen.

Hun mener, det største problem bliver, om det bliver med status som studerende eller lønarbejder, man skal fungere i folkeskolen.

- Det koster penge, lige meget hvordan man gør det, og det er ikke sikkert, at kommunerne er indstillet på at betale prisen, siger hun.

I Kommunernes Landsforening forholder man sig afventende til forslagene, og ser slet ingen grund til at forlænge læreruddannelsen med et femte år.

- Men hvis man kan holde sig inden for rammerne, så der ikke bliver tale om en større lønudgift for kommunerne, vil vi gerne diskutere løsningsforslag, siger fuldmægtig i Kommunernes Landsforenings Uddannelseskontor, Astrid Dal.

Jesper Jürgensen er freelancejournalist