Indeklima-undersøgelse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Også de københavnske skoler døjer med fugt- og svampeproblemer. Derfor har kommunen allieret sig med Arbejdsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet for at få lavet en stor undersøgelse af indeklimaet på skolerne, fortæller bladet Arbejdsmiljø.

Endnu mangler der dog penge til de mange målinger af miljøet og dyrkning af svampe fra de ti værste skoler. De ældste elever skal deltage i undersøgelsen ved at besvare spørgeskemaer.

I betragtning af undersøgelsens omfang har man hørt meget lidt til den, og det skyldes ifølge bladet, at man frygter en ny asbestsag. Overlæge Finn Gyntelberg, Arbejdsmedicinsk Klinik, siger, at der var ingen asbestsag, det hele var en politisk overreaktion, og det kostede landet milliarder. De kunne have været brugt til at renovere skoler for, så de var blevet vandtætte, så vi kunne have fået gjort noget ved indeklimaet, siger han.

De første resultater fra undersøgelsen ventes klar i august i år.