0   131

Vi lærte dem og de lærte os

Bærbare computere til hele klassen gav større arbejdsglæde og længere stile

Eleverne fik det sjovere og blev bedre i 9.b på Sankt Klemensskolen i Odense, da de som et forsøg fik bærbare computere i et år. Stilene blev længere, notatteknikken blev bedre, og hjemmearbejde blev hurtigere overstået.

Da forsøget sluttede, sagde eleverne, at computeren havde øget deres arbejdsglæde og deres lyst til at lære, og at computeren havde påvirket deres arbejdsvaner i positiv retning.

Artiklen fortsætter under banneret

Eleverne har primært brugt de bærbare computere som skrivemaskine og blyant. Klassen var ikke koblet på nogen former for net hverken lokalt eller på Internettet, og de havde ingen specielle forudsætninger for at arbejde med edb.

Det samme var gældende for lærerne. Kun én lærer havde en del kendskab til edb på forhånd. Og det var netop en vigtig pointe i forsøget. At vise, hvad der sker i en klasse og blandt lærerne, hvis de pludselig bliver udstyret med en bærbar computer.

Forventningen om, at elever og lærere ville blive bedre til tekstbehandling i sådan et forsøg, holdt stik.

En rapport om forsøget udgivet af Odense Skolevæsen viser, at en stor del af eleverne var skuffede over ikke at skulle bruge computerne mere i arbejdet på skolen, og at flere af lærerne var frustrerede over ikke at beherske teknikken bedre. De ville gerne have været på kurser inden forsøget.

- Man kan være enig eller uenig i at lave et forsøg på denne måde, men vi ønskede at se, hvad der sker med både lærere og elever, hvis man ikke efteruddanner lærerne til edb, siger Niels Tovgaard, der er leder af Datacentret ved Odense Skolevæsen, som har stået bag forsøget.

- Der tales så meget om en IT-strategi ( I nformations t eknologi) i folkeskolen, men man skal huske, at IT i sig selv ikke virker fornyende eller udviklende, bare fordi man propper det ind i skolen. Lærerne skal efteruddannes og have adgang til personlige computere, hvis der skal ske noget på edb-området.

- Forsøget her viste, at det faktisk er nogle af eleverne, der finder nye veje, når de får stukket en computer i hånden. Det er ikke lærerne. De føler sig lidt trykkede, fordi de ikke synes, de behersker redskabet godt nok, siger Niels Tovgaard.

Det var i øvrigt første gang, man har prøvet at give alle elever i en klasse i folkeskolen en bærbar computer et helt år. Hele forsøget kostede 430.000 kroner.

Forsøget på Sankt Klemensskolen fandt sted i skoleåret 1994-95, og nu er rapporten færdig. To forskere, Poul Skov og Lars Klewe fra Danmarks Pædagogiske Institut (DPI), var tilknyttet projektet og har udarbejdet rapporten efter interview med lærere og elever.

Odense Skolevæsen iværksatte et nyt projekt med start i august 1995, hvor en 7. klasse på Højmeskolen fik bærbare computere. Dette forsøg bygger videre på erfaringerne fra Sankt Klemensskolen. Derfor har man denne gang valgt en længere forsøgsperiode, og klassen er koblet til både lokalt netværk og til Internettet. Desuden har både lærere og elever fået introduktion til edb inden projektet.

- Formålet med forsøget i 9. klassen var, at den bærbare computer skulle være et hjælpemiddel i skolearbejdet, siger Poul Skov.

- Derudover viste den sig at være motiverende. Generelt syntes alle elever, at det skriftlige arbejde blev sjovere. De fik tid og lyst til at arbejde mere med indholdssiden.

- Når de printede en dansk stil ud, syntes de, at den synede af for lidt. Også af den grund er stilene blevet længere, siger Lars Klewe.

- Flere elever er også bekymrede for, at de kommer til at savne computeren i 10. klasse.

Eleverne brugte computerne til deres afgangsprøve efter 9. klasse, og i interviewene bagefter siger størstedelen af dem, at computeren betød, at de sparede tid. De kunne rette i teksten indtil sidste øjeblik, det gjorde afgangsprøven mindre stressende. De fik en pænere orden, og de havde haft mere ro til at tænke over indholdet.

Klassens dansklærer, Mette Wiese, fortæller, at hun ikke benyttede andre undervisningsformer, end hun ville have gjort, hvis klassen ikke havde haft computere. Det kræver en større viden om teknikken og programmer, og den havde hun ikke på forhånd.

- Det har bestemt været en fordel med computerne, og det har været meget spændende at deltage. Det er helt klart vejen frem. Jeg har fået et andet forhold til edb, men hvis man vil udnytte teknikken bedre, skal sådan et forsøg begynde langt tidligere. Gerne i 1. klasse. Vi havde reelt ti måneder til at skulle præstere noget, og det føltes da som lidt af et pres.

Klassen har arbejdet med procesorienteret skrivning siden 4. klasse. Eleverne er generelt meget interesserede i at skrive, og den skrivelyst er blevet yderligere motiveret. To af klassens 14 elever blokerede dog over for computeren eller over for de skriftlige opgaver som helhed. Det er svært at sige, hvad der var årsagen, men de brugte computeren som undskyldning for ikke at lave det skriftlige arbejde.

Matematiklærer Inge Sand stod for de koordinerende funktioner under forsøget. På forhånd havde hun ingen specielle erfaringer med edb, men hun har nu valgt at uddanne sig videre inden for området. Meget af hendes tid gik under projektet med at klare de tekniske problemer, som der især i begyndelsen var mange af. Blandt andet måtte hele klassen på et tidspunkt have nye og meget dyrere computere, da de første ikke var robuste nok til at klare transporten til og fra skole.

- Inden forsøget var det min intention at arbejde med regneark, databaser og andet i matematiktimerne, men jeg var stærkt begrænset af at skulle hjælpe, når der opstod problemer, siger Inge Sand.

I de første måneder blev computeren brugt i næsten alle matematiktimer. Senere varierede det mere, men alle elever har brugt computeren til indskrivningsopgaver hjemme.

I rapporten nævner lærerne, at de negative erfaringer med forsøget er, at det var så tidskrævende at lære computeren at kende og at beherske alt det tekniske. Dertil kommer alle de tekniske problemer, indtil de fik nogle bedre computere.

Lærerne mener ikke, at computerne har influeret på forholdet mellem lærere og elever eller på elevernes indbyrdes forhold. I begyndelsen tog computerne al opmærksomheden, eleverne sad begravet bag hver sin skærm, men efterhånden gik det over, og eleverne har været gode til at hjælpe hinanden både fagligt og med det tekniske.

Gennemgående mener lærerne, at det var en fordel med bærbare computere, fordi de kunne benyttes i alle lokaler og til skolearbejdet hjemme. Ulempen var, at computerne havde svært ved at klare transporten, selv om eleverne havde tasker foret med skumgummi. Men også det problem blev formindsket væsentligt, da eleverne fik nye computere.

Lederen af Datacentret ved Odense Skolevæsen, Niels Tovgaard, forestiller sig ikke, at fremtidens mål er at udstyre alle elever med bærbare computere.

- Det er alt for dyrt, og det giver problemer at transportere computerne så meget. En blanding af stationære og bærbare computere på en skole vil nok være vejen frem. Men man skal ikke bare give folk udstyr og så tro, at det kører derudad. Hvis lærerne skal kunne bruge udstyret, skal de alle være personlige brugere. Man skal have styr på, hvad teknologien kan gøre inden for ens område, ellers mangler man landkortet at navigere efter, mener Niels Tovgaard.

For at kunne bruge teknologien til pædagogisk udvikling, skal lærerne også kende de forskellige programmer og vide, hvordan de kan kombineres.

- I det nye forsøg, der begyndte i 7. klasse i sommer, har både lærere og elever fået en introduktion til brugen af teknologien, inden de startede. Derudover har lærerne en studiekreds, hvor de kan diskutere det pædagogiske. Både lærere og elever er koblet op på lokalt netværk, de kan koble sig op hjemmefra, og de kan benytte Internettet. Samtidig bliver forløbet af forsøget længere. På den måde får vi nogle andre erfaringer fra det nye forsøg.-

Jeg tror, det er vigtigt, at man ikke opfatter sig selv som 'den alvidende lærer', men at man er i stand til at vedgå, at eleverne faktisk er meget bedre brugere end én selv. Det afsløres nu som regel ret hurtigt, og eleverne har udmærket været klar over, at teknisk hjælp har de ikke kunnet få af mig!

Vi har været på samme stadium som lærerne. Vi har arbejdet os op sammen med dem. Sådan at de fulgte med i takt. Man skulle jo normalt tro, at lærerne var dem, der lærte eleverne. Vi lærte dem, og de lærte os. Det var en god måde. Det var meget sjovt. Prøve noget nyt. Ikke altid at få det serveret for næsen af én.

Det tager kortere tid, og det er sjovere ikke at skulle sidde og skrive det ind. Du behøver ikke bruge så meget tid på skriften. Den er jo bare pæn, og opstillingen bliver pæn. Man er fri for at sidde der og fedte med slettelak.

Før vi havde computer, var jeg virkelig træt af skolen. Det er ikke så hårdt længere på grund af computeren. Hvis vi for eksempel skulle skrive stil i dansk, var det et helvede før. Man skulle først lave kladde, og så skulle man skrive ind. Jeg havde virkelig ondt i hånden bagefter. Jeg nåede faktisk ikke så tit at få den skrevet færdig.

Sommetider gik man to og to sammen om en computer, og så lavede man de samme opgaver. Og så kunne man få en udskrift af det hver, så man havde det til bagefter. Men computeren har ikke medført, at vi har siddet og arbejdet mere alene.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen