Det tror vi lærerne mener

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På baggrund af det samlede materiale efter gruppe-interview med 32 lærere har Bysted Kommunikations analytikere opstillet en række 'synsfelter', hvor man har forsøgt at indfange bredden og nuancerne i lærernes synspunkter, oplevelser og forventninger. Blandt andet med udgangspunkt i disse synsfelter vil man udforme undersøgelsens spørgeskema-del.

I koncentreret form kan udsagnene resumeres som følger:

Lærernes status er faldet

Lærerstanden har ikke længere samme anseelse og status i samfundet som før i tiden, mener hovedparten af de interviewede. Det ser ud, som om lærernes offentlige omdømme betyder mere for de yngre medlemmer end for de ældre.

Kritiske forældre

Forældrene er blevet mere interesserede, siger mange, og det oplever de som positivt. Men forældrene er samtidig blevet mere kritiske og krævende, og det giver vanskeligheder.

Besværlige og dejlige børn

Hovedparten af de interviewede udtrykker frustrationer over, at eleverne er blevet mere besværlige. Men samtidig er det netop børnene, der gør lærerarbejdet interessant og attraktivt.

Positiv lov - urealistiske politikere

De fleste af de deltagende lærere ser positivt på den nye skolelov, den er med til at sikre, at folkeskolen følger med tiden, mener de. Men lovens fædre kritiseres for at være urealistisk ambitiøse, fordi den ikke forholder sig til virkelighed, den skal gennemføres i.

Mindre lærerindflydelse

Lærerne føler, at de har mistet indflydelse på deres arbejde, og især ældre lærere ønsker sig tilbage til tiden med lærerråd. Samtidig virker det, som om lærerkollegierne ikke rigtigt formår at samle sig og øve indflydelse.

Pædagogisk råd omtales ikke som et organ, der øver indflydelse på vigtige områder. Lærerne oplever, at skolens arbejdsmiljø er blevet mere individualistisk præget - enhver passer sit.

Forældrene har fået øget indflydelse, men ikke gennem skolebestyrelserne, som lader til at blive oplevet som svage.

Generelt er det ledelsen, der bestemmer på skolen, mener lærerne.

Mistænkeliggørelse og synlighed

Mange af de 32 interviewede synes, at det er vigtigt, at arbejdstidsreglerne gør det muligt at dokumentere, hvad tiden bruges til. Men mange oplever, at reglerne i sig selv rummer mistænkeliggørelse af lærerne. De vil ikke underlægges et registreringssystem, der tager initiativet fra dem og påvirker forældresamarbejdet og forholdet til ledelsen i negativ retning.

Forskel på generationerne

De yngre - overenskomstansatte - og de ældre - tjenestemænd - er fælles om at være kritiske over for, at arbejdstidsaftalen bureaukratiserer deres arbejde og påvirker initiativet negativt. Men der er også generationsforskelle. De yngre synes at have nemmere ved at leve med forholdene end de ældre lærere, og den samme tendens ser ud til at gælde for både den nye ledelsesstruktur og skoleloven. Stort set alle kritiserer, at der ikke er ressourcer nok, men de ældre er tilsyneladende mere skeptiske over for skolelovens indhold.

Det virker, som om de yngre er mindre interesseret i fagforeningsspørgsmål. Samtidig lægger de tilsyneladende mere vægt på at få en bedre løn, mens en del ældre lærere synes at være tilfredse med lønniveauet.

Svag og fjern fagforening

Mange oplever DLF's centrale ledelse som fjern, lidt pamperiseret og med svag kontakt til virkeligheden. Nogle kritiserer hovedstyrelsen for at være kommet for langt fra det at undervise. Man efterlyser en stærk og synlig fagforening, der lytter til medlemmerne og varetager deres interesser.

Decentraliseringen synes ikke umiddelbart at hjælpe til med at få fagforeningen tættere på det enkelte medlem. Kredsstyrelserne opleves af nogle som meget tæt på forvaltningerne, og nogle steder mener man, at tillidsrepræsentanten er for svag i forhold til skolens ledelse.

-th

Powered by Labrador CMS