Vores antagelser er foreløbige, og materialet er alt for lille til at drage konklusioner.

Denne meddelelse blev gentaget i mange variationer, da direktør Simon Hansen og projektleder, cand.comm. Thomas Hertz i sidste uge afleverede den første delrapport med resultater fra den indledende del af den undersøgelse, som Bysted Kommunikation er i gang med for lærerforeningen.

For at få et solidt grundlag at lave spørgeskemaundersøgelse på har de gennemført personlige interview og gruppeinterview med 32 lærere rundt i landet om deres personlige oplevelse af at være lærer og medlem af DLF.

- Vores interview-runde tegner et billede af lærerne som en gruppe med mange forskellige og modsatrettede synspunkter på de forandringer, der er sket i skolen, sagde Thomas Hertz.

Men selv om undersøgelsens materiale er spinkelt, så ser det ud som om lærere er enige om, hvad det er, der har været mest betydningsfuldt for udviklingen de sidste ti år, og lærerne vurderer tilsyneladende udviklingen som overvejende negativ, lød det fra undersøgelses-teamet.

Arbejdstid og børneadfærd

Når de 32 interviewede lærere skulle forholde sig til det at være lærer det sidste årti, pegede alle grupperne på de samme emner: arbejdstidsreglerne, børns ændrede adfærd, skoleloven, mere kritiske forældre, forholdet til skoleledelsen og en alt for stram skoleøkonomi.

Når de talte om at være medlem af DLF , var det igen arbejdstidsreglerne, der fyldte. Andre emner var problemer med decentraliseringen, manglende forståelse for medlemmernes ønsker og interesser, for svag lønprofil og en oplevelse af for stor afstand mellem medlemmernes hverdag og foreningens ledelse.

- Og så ser det ud, som om skolernes størrelse og placering på landet eller i byen ikke har den store betydning for, hvad medlemmerne oplever som væsentlige problemstillinger, sagde Simon Hansen.

Men når man taler om skoleledelse og tillidsrepræsentantens rolle, er der derimod forskel på vurderingerne fra skole til skole, ligesom det ser ud, som om en række af de generelle vurderinger er præget af generationsforskelle.

Enig hovedstyrelse

Blandt de interviewede var der både ja- og nejsigere og medlemmer, der ikke stemte, men hovedparten stemte nej ved forårets urafstemninger. Når resultaterne fra den repræsentative spørgeskemaundersøgelse foreligger og sammenholdes med interviewene, vil eventuelle skævheder blive synlige.

De to projektledere fra Bysted Kommunikation præsenterede det foreløbige materiale for lærerforeningens hovedstyrelse på et møde på Skarrildhus i sidste uge.

Der blev lyttet intenst, og der blev stillet mange spørgsmål. Men projektlederne lod sig ikke lokke til at komme med håndfaste konklusioner.

- Vi har gennemført en række lange interview - undersøgelsens kvalitative del - som skal danne afsæt for de næste faser. Det vi lægger frem nu er foreløbige antagelser. I den kvantitative del vil det så vise sig, hvad der holder statistisk, Det ved vi i april, lød svaret.

Efter mødet var der hele vejen rundt i hovedstyrelsen stor tilfredshed med analysefolkenes rapportering og beskrivelser af arbejdsmetoder. Og der var 100 procent opbakning til det fortsatte arbejde.

- Det er imponerende, hvor godt og nuanceret I kender skolen og foreningen. Det er næsten ikke til at tro, at I ikke er lærere, lød en spontan kommentar fra et hovedstyrelsesmedlem til folkene fra Bysted Kommunikation.-

'Jamen de nye lærere synes jo, at det er vældigt, at de kan gå ind og få at vide, hvad de skal. De går jo bare ind til skolelederen, og så får de at vide, jamen sådan og sådan skal du. Så gør de det (. . .) De hopper mere på den . . .'

Ældre lærer i medlemsundersøgelsen

'Jeg tror også, det er noget med generationsforskelle. De gamle, det er også dem, der sidder i fagforeningen, de gamle 68'ere. Dem er der også overvægt af ude i skolen, og det er også dem, der er aktive i fagforeningen.'

Yngre lærer i medlemsundersøgelsen

- Bevidste og kritiske forældre stiller flere og nye krav. De sætter fokus på deres eget barn - ikke på klassen eller skolen som helhed.

- Min status i samfundet falder, og medierne hetzer mod lærerne.

- Skolelovens intentioner er gode. Men politikerne er urealistiske, kravene om undervisningsdifferentiering, teamarbejde, intern evaluering og informationsteknologi presser.

- DLF er for langt væk og interesserer sig mere for at arbejde sammen med Kommunernes Landsforening end for medlemmernes interesser.

- Eleverne vil underholdes - ikke undervises. Der er flere besværlige og krævende børn.

- Vi har tabt indflydelse på vores arbejde til skoleleder og forældre.

- Der skæres ned, og jeg skal planlægge og styre mit tidsforbrug alt for stramt.

- Kredsstyrelsen er godt nok tæt på, men når det kommer til stykket, er den er tættere på forvaltningen end på mig.