Kommunerne ønsker bachelorer

Kommunernes Landsforening er indstillet på at lukke op for ikke-uddannede lærere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For at kunne undervise i folkeskolen skal man have en læreruddannelse, men den tid er måske ved at være slut.

På et bestyrelsesmøde i Kommunernes Landsforening (KL) sidste år besluttede man sig for at åbne op for bachelorer i folkeskolen.

Beslutningen blev taget af en næsten enig bestyrelse med Johannes Poulsen (Socialistisk Folkeparti) som eneste imod.

Han mener, at der nu foreligger en reel mulighed for at presse det monopol, de seminarieuddannede har haft på undervisning i folkeskolen og dermed Danmarks Lærerforening. Folketinget er nemlig normalt lydhør over for beslutninger taget i KL's bestyrelse, der kan betragtes som et signal fra arbejdsgiverne.

- Man vil forsøge at afsætte bachelorerne til folkeskolen, og det vil på længere sigt skabe en parallel læreruddannelse, siger Johannes Poulsen.

Han mener, at det vil forringe kvaliteten af undervisningen i folkeskolen.

Det var i forbindelse med en diskussion af undervisningsministerens forslag til ny læreruddannelse og brug af bachelorer i undervisningen, at man i landsforeningens bestyrelse valgte at indtage en positiv holdning til begge spørgsmål.

- Vi er positive over for bachelorer som undervisere, dog hovedsageligt i de naturvidenskabelige fag, siger Evan Jensen (Venstre), formand for Kommunernes Landsforening.

Han mener, at bachelorerne skal have en form for pædagogisk indsigt, men ingen speciel pædagogisk uddannelse.

- Med i vores udgangspunkt er en eventuel lærermangel på grund af en stigning i elevtallet, og det er ikke sikkert at seminarierne kan følge med.

Evan Jensen er optimistisk og tror, der vil blive taget politisk hensyn til bestyrelsens beslutning.

- Når vi beslutter noget, forventer vi, at man tager hensyn til det, siger han.

Bachelorer, nej tak

Der er i Danmarks Lærerforening ikke meget tiltro til, at KL's beslutning vil få nogle konsekvenser i skolen.

DLF's næstformand Tom Egholm mener, at bachelorer stort set er ubrugelige i forhold til folkeskolen.

- De er hverken fagligt eller pædagogisk tilpasset skolens hverdag, og jeg tror slet ikke, at man vil have dem på skolerne, siger han.

Han forstår derfor ikke KL's beslutning.

- Når politikerne får nærlæst folkeskoleloven, vil der ikke være den politiske opbakning til en lovændring.

Diskussionen har, ifølge Tom Egholm, taget overhånd og er nok mere udtryk for et hensyn til universiteterne.

Hvis døren til bachelorerne skulle blive åbnet, er han besluttet på, at de ikke skal komme længere end til at ringe på.

Ingen arbejdsløse bachelorer

I Dansk Magisterforening, der er bachelorernes faglige organisation, er man også forbeholden over for at sende medlemmer ud i folkeskolen som undervisere.

- Hvis der ikke er nok folkeskolelærere til at undervise i folkeskolen, må man finde en anden måde at løse problemet på, siger formand i Dansk Magisterforening, Per Clausen, der ikke ser noget perspektiv i at lade andre end seminarieuddannede undervise i folkeskolen.

Ifølge Per Clausen er der næsten ingen arbejdsløse bachelorer med den naturvidenskabelige baggrund, der ønskes i folkeskolen. Det er primært dem med humanistiske uddannelser, der er uden arbejde.

Han er selvfølgelig interesseret i at få medlemmer i arbejde, men håber, at det går op for politikerne, at de ønskede bachelorer ikke findes, før man foretager det politiske indgreb.

- Skal man løse folkeskolens problemer med lærermangel og faglighed, bør man ikke tænke på bachelorerne som en mulig løsning, siger han.-