Søgningen til efterskolerne er støt stigende, fordi mange unge ønsker et ekstra år til at modnes i, siger Sophus Nielsen, sekretariatschef i Efterskolernes Sekretariat.

At mange er begyndt tidligere i folkeskolen spores i efterskolernes alderssammensætning. Hvor man tidligere tog på efterskole efter ottende klasse, er det nu efter niende klasse. Flere efterskoler har som konsekvens deraf droppet ottende årgang til fordel for et 11. år.

60 procent af efterskolernes elever går på tiende klassetrin, mens det i folkeskolen er 25 procent, der vælger et tiende skoleår.

Samtidig er efterskoleelevernes gennemsnitsalder faldet med et år.

- Det viser, at mange gerne vil på efterskole for at få en form for pause, siger Sophus Nielsen.

Henning Nielsen, formand for Skolepsykologernes Landsforening, mener, at den tidlige skolestart er en antagelig forklaring på, at 20.000 unge af en årgang på 60.000 vælger efterskolen.

Men han mener også, at andre faktorer spiller ind.

- Mange unge er rådvilde, og derfor vil de gerne noget andet, inden de fortsætter. Det har også betydning, at det ikke er så attraktivt at blive tilbage i en klasse, hvis flertallet vælger en anden skoleform, siger Henning Nielsen.

Dertil kommer, at efterskolerne nemmere kan profilere sig som et egentligt alternativ, selv om mange folkeskoler laver anderledes forløb på tiende klassetrin.

Ikke mere idræt

Der har været en jævn stigning i antallet af efterskoleelever siden 1970. I nuværende skoleår har de 226 efterskoler 20.000 elever. I 1970 var der cirka 7.000 elever og i 1980 cirka 12.000 elever.

Ifølge bogenHverdagsliv og Læring i Efterskolen, af Ulla Ambrosius Madsen, er der stor geografisk spredning på efterskoleelevernes hjemkommune. I Viborg og Ringkøbing amter er det cirka en tredjedel af tiende årgang, der tager på efterskole, og i enkelte kommuner er det mere end halvdelen af en årgang.

Indtil 1970'erne var det typisk børn af forældre med tilknytning til landbruget, mens efterskolerne i dag er overrepræsenteret af børn, hvis forældre er tilknyttet den pædagogiske verden.

Langt de fleste elever vælger en skole, der ligger relativt tæt på hjemmet, men grundlæggende handler valget om, hvad efterskolen tilbyder af fag.

- Tidligere var idræt det helt store trækplaster. Hvis man kaldte sig idrætsefterskole var den fyldt op, inden den var bygget, men det er ikke længere den type unge af mere narcissistisk karakter, der søger efterskolen, siger Sophus Nielsen.

Brobygning

Mange kommuner lægger tiende årgang sammen eller opretter forskellige linier på skolerne, som man så frit kan vælge imellem. Det er ofte projekter, der tilrettelægges i samarbejde med gymnasiet, handelsskolen eller en landbrugsskole i såkaldte brobygningsprojekter. Men de har endnu ikke haft nogen synlig effekt på søgningen til efterskolen.

I Lemvig Kommune har man én overbygningsskole, hvor man blandt andet tilbyder eleverne første del af landbrugsuddannelsen som et brobygningsprojekt.

- Men at tage på efterskole handler også meget om tradition i familien, ligesom et vist gruppepres i klasserne måske spiller en rolle, mener Axel Christophersen, Børne- og Kulturforvaltningen i Lemvig Kommune.

- Mange efterskoler kunne godt ønske sig muligheden for at lave brobygningsprojekter for at forberede eleverne på det videre uddannelsesforløb. Men det er nærmest umuligt på grund af de økonomiske forhold, siger Sophus Nielsen.

Han tilføjer, at efterskolernes kvantitative succes ikke er en kritik af folkeskolen.

Tvind og Indre Mission

Pinsebevægelsen, Tvind, Indre Mission og KFUM og KFUK er blot nogle af de holdningsforeninger, der gennem mange år har drevet efterskoler.

- Det er nok mere forældrenes end elevernes valg, hvis man vælger efterskole på grund af en bestemt livsopfattelse. Dertil kommer, at mange skoler har ventelister, og forældrene får så meldt børnene til en bestemt skole, fordi andre i familien har været der, mener Sophus Nielsen.

Per Rye, formand for Tandhjulsforeningen, Foreningen af Skolevejledere og Skolekonsulenter i Uddannelses- og Erhvervsorientering, mener, at der er mange grunde til, at en tredjedel på tiende klassetrin vælger at tage på efterskole.

- Som vejledere forsøger vi at give en objektiv orientering og vejledning i samarbejde med klasselærere og forældre, og i den sammenhæng er et efterskoleophold én mulighed, siger Per Rye.

- Det handler om, at hver enkelt elev får en grundig vejledning og selv træffer et valg.

Derfor er han også træt af de mange kampagner, som for eksempel handelsskoler og tekniske skoler kører op til 15. marts, der er deadline for niende klassetrins umiddelbare fremtid. Kampagnerne handler nærmest om at lokke de unge over på deres uddannelse.

- Det er i orden at markedsføre et produkt, men det skal ske på en etisk forsvarlig måde, siger Per Rye.-