Skoleledelse
0   216

Farvel til den gamle lederrolle

Ledernes arbejdsbetingelser måændres radikalt, skriver seks skoleledere

En ny styrelseslov i 1990.

En ny arbejdstidsaftale i 1993.

En ny folkeskolelov i 1993.

Nu sættes der så fokus

Artiklen fortsætter under banneret

på de nye roller.

Lærerrollen er forandret.

Lederrollen er forandret.

Lederrollen skal til debat

Der er næppe tvivl om, at skoleledelsens væsentligste opgave fremover er at skabe de bedst mulige betingelser for udvikling på skolen.

For at kunne lede denne proces må skoleledelsen til stadighed opkvalificeres. Det vil ikke være tilstrækkeligt med en-dagskurser om nye overenskomster og deres administration. Det skal være muligt for skoleledelsen at kunne holde sig ajour med den pædagogiske og samfundsmæssige udvikling.

Aktuelt er det naturligvis afgørende at få folkeskoleloven gennemført, men det handler også om at kunne forholde sig til andre tendenser i samfundsudviklingen. Vore yngste elever er først ude i voksenlivet, når vi efter al sandsynlighed igen har fået en ny skolelov.

Opbakningen fra de overordnede lag i den kommunale skolestruktur såsom forvaltningen, pædagogisk central, konsulentgrupperne og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning må matche skolernes udviklingstrin.

Samarbejdet mellem skoleledelserne i kommunen indbyrdes og med de omtalte servicecentre må have de bedste vilkår. For at muliggøre fælles inspiration for udvikling og for at sikre folkeskolen en rimelig ens udvikling.

Den daglige drift af skolen er naturligvis en central opgave.

Når den bedst mulige udvikling skal sikres, er det en vigtig forudsætning, at ressourcerne, som skolen råder over, såvel menneskelige som økonomiske udnyttes optimalt.

Dette kræver udvikling af personalepolitikken i alle forhold lige fra arbejdsfordelingen, det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, uddannelsespolitikken til ansættelser/aftrædelsesordninger/afskedigelser.

De økonomiske ressourcer bør ligeledes anvendes efter grundige overvejelser og udarbejdelse af perspektivplaner. På de fleste skoler er der ikke udlagt kompetence i forhold til lønkontiene. Her handler det om at udnytte de få ressourcer bedst muligt, der ikke er fastlagt efter centrale aftaler. Med den nye overenskomst på arbejdstidsområdet vil der på alle skoler skulle forhandles akkorder med lærerforeningen. Dette kræver grundige analyser og mange forhandlinger.

Skoleledelsen må også have føling med, hvad der konkret foregår i undervisningen. Det kan være godt, at skoleledelsen selv er tillagt undervisningsopgaver, men der skal også være tid til at deltage i undervisningen sammen med lærerne.

Nødvendig omstilling

Skoleledelsens nye rolle forudsætter et farvel til den gamle. Der skal således skabes muligheder for en uddelegering af tidligere tiders arbejdsopgaver.

På det administrative område synes det oplagt, at skolebiblioteket/det pædagogiske servicecenter overtager alle undervisningsmidler i et samarbejde med skolens fagudvalg.

Administrationen af økonomi og arbejdstid bør ligge hos skolens sekretærer. Dette kræver, at disse tilbydes den nødvendige tid og opkvalificering, så de er i stand til at løfte opgaven.

På samme måde må klasselæreren påtage sig alle opgaver vedr. den enkelte klasse, herunder den koordinerende rolle i forhold til lærerteam og ledelse.

Pædagogisk råds forretningsudvalg skal have den fornødne tid til at kunne knyttes til ledelsesteamet for så vidt angår den overordnede pædagogiske udvikling af skolen. Her er samarbejdsudvalget og sikkerhedsudvalget også en vigtig partner.

På forvaltningsplan bør der være tilknyttet ressourcepersoner, som har en sikker og korrekt opfattelse af skolens virksomhed.

Kun derved kan den nødvendige kvalitetsudvikling af folkeskolen sikres.

Indfri forventningerne

Skoleledelsen bør have råderum til at uddelegere opgaver og sikre:

- den nødvendige tid til opgavernes løsning,

- den nødvendige videreuddannelse af skolens medarbejdere.

Det bør for eksempel ikke være centralt fastsat, hvilken ledelsesstruktur der skal gælde for skolerne i en kommune, dertil er funktionerne alt for personafhængige. Det skal være muligt i en stadig vekselvirkning med udviklingen at kunne omorganisere i forhold til de opgaver, der nu synes at skulle løses. Dette kræver muligheder på den enkelte skole inden for meget vide rammer.

Status

Det er vigtigt, at man nu i kommunerne gør status over de sidste fem års udvikling. Her tænkes både på den enkelte skoles forvaltning og forvaltningen af det samlede skolevæsen.

Der bør gøres status over opgavefordelingen. Herefter bør gennemføres en bred debat for at finde frem til visionerne for den videre udvikling.

På den baggrund vil der kunne foretages en omprioritering af de kommunale ressourcer, så skoleledelse igen bliver et attraktivt job med mange potentielle ansøgere til glæde og gavn for folkeskolens fortsatte udvikling.

Skoleinspektør Mogens Almgren-Jensen, Gladsaxe, viceskoleinspektør Steen Fog, Brøndby, skoleinspektør Poul Erik Jensen, Ballerup, skoleinspektør Lone Kaplan, Rødovre, skoleinspektør Bente Larsen, Albertslund, skoleinspektør Leif Rasmussen, Farum.

Mogens Almgren-Jensen

Steen Fog

Poul Erik Jensen

Lone Kaplan

Bente Larsen

Leif Rasmussen


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ