Mere U-tid - mindre F-tid

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Står det til Evan Jensen, formand for Kommunernes Landsforening (KL), skal lærerne undervise mere og bruge mindre tid på forberedelse.

- En af de ting, vi skal diskutere i forbindelse med at gennemføre den nye folkeskolelov, er, at lærerne får mulighed for at undervise mere og forberede sig mindre, siger Evan Jensen til dagbladet Information.

Ifølge KL skal lærernes overenskomstforhold altsåændres med begrundelse i den ny folkeskolelov.

Information har med udgangspunkt i Folkeskolen s reportager i nummer tre fra Peder Syv Skolen i Viby Sjælland spurgt kommunernes førstemand, hvad man skal gøre for at få tiden og loven til at hænge sammen.

Svaret er, at lærerne skal være mere i klasserne.

- Når man går nye veje, må der også være nogle af de gamle, som ikke bliver brugt. Dem behøver vi så ikke bruge penge på, siger Evan Jensen.

Formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort, har tidligere gjort det meget klart, at der ikke bliver indgået en ny overenskomst, hvis F-faktoren forringes.