Ja, vist er de nyligt fremlagte spareforslag for folkeskolen 'noget makværk', som et medlem fra Hobro skriver i nummer 49. Det '. . . ses helt klart af en grund: Frank Dahlgaard kan gå ind for det', fortsætter skribenten så. Det er en argumentationsform, der jævnligt dukker op: Når Frank Dahlgaard (eller en anden, jeg ikke kan lide) mener sådan og sådan, så mener jeg i hvert fald det modsatte, for ham vil jeg under ingen omstændigheder være enig med.

Derved afskriver man for det første retten til at tænke selv og overlader det til bemeldte konservative skolepolitiske ordfører at afgøre, hvad man skal mene eller ikke mene. For det andet forlader man sig på den gamle, ideologiske automatpilot uden smålig skelen til, at fronterne i skoledebatten har forskudt sig en hel del på det sidste. Og for det tredje har netop Frank Dahlgaard - hans spektakulære vildskud ufortalt - i anden sammenhæng faktisk fremført nogle ilde hørte sandheder, både over for sine egne partifæller, sine øvrige kolleger i Folketinget og skolefolket, høj som lav.

Niels Chr. Sauer

Karlebo