Der er nu som opfølgning på finanslovsaftalen mellem regeringspartierne og de konservative vedtaget en række ændringer i arbejdsløshedsloven, i aktivloven og lov om orlov. Ændringerne gælder fra den 1. januar 1996.

Denne orientering vil gennemgå en del af ændringerne.

De vigtigste ændringer for DLF/A's medlemmer er:

- Nye betingelser for opnåelse af ret til arbejdsløshedsdagpenge.

-Ændring af Dagpengeperiodens længde og indhold.

- Bortfald af muligheden for overgangsydelse.

-Ændringer i orlovsreglerne for ledige.

Dagpengeret

I reglerne for at opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge ændres beskæftigelseskravet i medlemsperioden fra det nuværende krav om arbejde svarende til 26 uger på fuld tid (962 timer) til et krav om 52 uger på fuld tid (1924 timer) inden for 3 år.

For medlemmer, der i en ledighedsperiode har arbejde, ændres mulighederne for at genoptjene ret til en ny Dagpengeperiode ligeledes fra 26 til 52 ugers arbejde inden for 3 år.

Det nuværende arbejdskrav på 26 uger opretholdes kun i de tilfælde, hvor man skal generhverve dagpengeretten efter udløb af Dagpenge- og Aktivperioden (før Delperiode 1 og 2).

Dagpengeperioden afkortes

Den samlede Dagpengeperiode nedsættes gradvist fra 4 år til 2 år.

Delperiode 1 bliver til Dagpengeperioden.

Den nuværende Delperiode 1 har en varighed på 48 måneder inden for 60 måneder.

Ændringen betyder, at man i Dagpengeperioden kun kan modtage dagpenge i 24 måneder inden for en 36 måneders periode.

Ændringen vil være fuldt gennemført den 1. januar 1998, men allerede fra den 1. juli 1996 nedsættes Dagpengeperioden dog til samlet 36 måneder inden for 48 måneder.

Delperiode 2 bliver til Aktivperioden.

Den nuværende Delperiode 2 har en varighed på 36 måneder inden for 48 måneder. I denne periode er der ret og pligt til aktivering på fuld tid.

Den nye aktiveringsperiode, der følger efter Dagpengeperioden, har samme varighed og indeholder også ret og pligt til aktivering. Overgangen til Aktivperioden fremrykkes i takt med den gradvise afkortning af Dagpengeperioden.

Ændret indhold i Dagpengeperioden

Som følge af ændringen i periodens længde, ændres også de lediges muligheder for uddannelse og aktivering i Dagpengeperioden i væsentlig grad.

Bortfald af minimumsretten.

Den nuværende ret til aktivering i Delperiode 1 bortfalder.

Det betyder, at udarbejdelse af en individuel handlingsplan før Aktivperiodens indtræden ikke længere er mulig, medmindre den ledige selv fremsætter ønsket herom.

Uddannelse under ledighed.

Fra den 1. januar 1996 begrænses mulighederne for at deltage i undervisning, mens man modtager arbejdsløshedsdagpenge (§ 62a).

Fremover kan ledige kun deltage i undervisning, hvis undervisningen har en varighed på under 20 timer pr. uge, og hvis uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettiget efter lov om S.U., i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse.

Dagpengeretten kan dog fortsat bevares ved deltagelse i HF-undervisning under 20 timer pr. uge og undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin.

Den hidtidige adgang til frit at kunne deltage i kurser og uddannelser efter kl. 16.00 og på lørdage og søndage bortfalder.

Medlemmer, der er påbegyndt en uddannelse efter de hidtidige regler forud for den 1. januar 1996, kan dog fortsætte uddannelsen efter disse regler.

Overgangsydelsen afskaffes

Overgangsydelsen, der gjorde det muligt for langvarigt ledige over 50 år at træde ud af arbejdsmarkedet, afskaffes 31. december 1995.

Var betingelserne for overgangsydelse opfyldt den 31. december 1995 har ledige medlemmer mellem 50 år og 59 år frem til og med den 31. januar 1996 fortsat mulighed for at ansøge om overgangsydelse.

Særlige overgangsregler

Medlemmer, der fylder 50 år i 1996, kan overgå til overgangsydelse i 1996.

For at blive omfattet af overgangsreglerne skal disse medlemmer dog opfylde overgangsbetingelserne både på ansøgningstidspunktet (senest den 31. januar 1996) og på overgangstidspunktet.

Hovedbetingelserne er:

1. at man fylder 50 i 1996

2. at man ved fortsat medlemskab har ret til efterløn som 60-årig

3. at man har været ledig i et omfang, der mindst svarer til 12 måneders ledighed inden for de sidste 15 måneder (betingelsen skal være opfyldt både den 31. december 1995 og på selve overgangstidspunktet).

Etableringsydelse

Etableringsydelsen afskaffes som en ret, men kan fastholdes som et instrument i den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det bliver fremover det regionale arbejdsmarkedsråd i hvert enkelt amt, der beslutter, om muligheden for etableringsydelse skal indgå som en del af de muligheder, der kan tilbydes de ledige, som skal aktiveres i Aktivperioden.

Mimiordningen afskaffes

Der har i en kort periode eksisteret en ordning, hvorefter ledige kunne overgå til en 70%-ydelse. I stedet havde man ret til at tjene op til 40.000 kr., og man skulle ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet i perioden, der altid var påét år.

Ordningen har haft meget begrænset succes og afskaffes fra den 1. januar 96.

Rådighedsreglerne

Der er i forbindelse med lovændringerne udsendt en ny rådighedsbekendtgørelse.

Ledige får f.eks. pligt til at tage imod tilbud om omskoling og skal under deltagelse i uddannelser med godtgørelse m.v. nu stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre Arbejdsformidlingen giver dispensation.

Rådighedskontrol

For at styrke rådighedskontrollen oprettes der i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen en særlig tilsynsenhed, der skal sikre, at a-kassernes administration af rådighedsreglerne er i orden.

Tilsynsenheden skal desuden afdække og forebygge misbrug af dagpengesystemet. Dette skal ske gennem anvendelse af offentlige registre, registersamkøring og et styrket samarbejde med andre myndigheder, f.eks. Told og Skat.

Ændringer i Lov om Orlov

Uddannelsesorlov

Der sker væsentlige ændringer i lediges adgang til orlov til uddannelse.

Ledige ligestilles med beskæftigede og opnår fremover kun ret til 1 års orlov inden for 5 år mod nu 2 år. Desuden kan ledige fremover som hovedregel kun få 4 ugers orlov under de første 26 ugers ledighed.

Ledige, der opnår uddannelsesorlov, skal være til rådighed for formidlet arbejde, orlovsperioderne vil fremover også bruge af Dagpengeperioden.

For medlemmer, der under ledighed før den 4. oktober 1995 har søgt om uddannelsesorlov, og som påbegynder orloven før den 31. januar 1996, medregnes orlovsperioden dog ikke i Dagpengeperioden. Generelt indføres der nu en bestemmelse om, at uddannelsen skal følges (fremmødekontrol), og der indføres begrænsninger i muligheden for at opnå orlov til uddannelse i udlandet.

Børnepasningsorlov.

Ligestillingen mellem beskæftigede og ledige betyder m.h.t. orlov til børnepasning, at ledige fremover kun er sikre på orlov i en sammenhængende periode på 13 uger. Hvis barnet ikke er fyldt 1 år, er der dog ret til orlov i 26 uger.

For ledige kan den resterende del af orloven, op til et år, fremover kun opnås, hvis Arbejdsformidlingen ud fra en vurdering af arbejdsmarkedets behov godkender dette.

Generelt indskærpes det, at orloven skal afholdes sammen med barnet.