Folkeskolens leder:

Krav til lederne

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ledere er ledere. Og de bliver ledere og ledere.

Udtalelsen stammer fra en eller anden anarkistisk lærer. Og den mulighed, at ordene var møntet på dette blads side tre, kan selvfølgelig ikke udelukkes. Men det var nok skoleledere, der blev tænkt på, for den ene undersøgelse efter den anden viser, at mange lærere føler sig presset af lederne; og den nyeste - fra Kolding - viser, at næsten hver anden lærer mener, at der er kommet flere konflikter mellem ledere og lærere. Det er en stigning på ti procent i forhold til en tilsvarende undersøgelse på landsplan fra efteråret 1994.

Forklaringen er selvfølgelig ikke, at skoleledere kollektivt har udviklet sig til det værre. Forklaringen er, at deres arbejdsbetingelser efterhånden er temmelig umulige. Arbejdsgiverne har dynget nye opgaver på skolelederne, og langt de fleste steder har kommunerne ikke fulgt op med praktiske muligheder for at løse opgaverne tilfredsstillende. Og uanset hvor mange hurra-ord der puttes ind i stillingsopslagene, så er det en realitet, at der i dag er meget få lærere, der søger lederstillinger. De mange genopslag her i bladet taler deres tydelige sprog. Det er svært at lede en skole, og det er nemt at blive en dårlig leder.

En leder er ikke god, hvis han bare sidder ved computeren og administrerer arbejdstidsregler.

En leder er ikke god, hvis hun bare snakker skolebestyrelsen eller tillidsrepræsentanten efter munden.

En leder er ikke god, hvis han kniber uden om de ubehagelige samtaler.

En leder er ikke god, hvis hun ikke brænder for pædagogisk udvikling af skolen.

Og opremsningen om dårlig ledelse kan nemt forlænges. Men det er meget sværere at beskrive den gode leder.

- Han skal kunne sin pædagogik, kunne administrere sit område og have et godt forhold til børn, lyder en del af definitionen, når svaret kommer fra ledernes egen formand, skoleinspektør Hans Martin Jepsen, Kolding.

- Det skal være én, der kan lide at lede. En, der drømmer om at være leder, ikke én, der synes, at idealet er at være lærer. En leder er en, der ser skolen som fællesskabet, og som vil noget med dét, svarer Bøje Larsen fra konsulentfirmaet Bøje Larsen a/s, hvor man har slået sig op på at være eksperter i moderne lederskab.

Det vigtige er fællesskabet. At kunne lede et fællesskab om undervisning og pædagogik. Og det kræver kompetence som lærer, som personaleleder og som administrator. Det kræver samarbejdsvilje. Og evner til at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Men det kræver også tid og uddannelse. Og mulighed for at delegere ledelsesopgaver ud til andre.

Det kræver meget at være leder. Det må arbejdsgiverne indse. Men det må skolens lærere og skolebestyrelser også indse. Ellers kan de ikke stille krav til dem.

-th

Det kræver meget at være leder. Det må arbejdsgivere, skolebestyrelser og lærere indse