At lede er at lede

Kolding-undersøgelsen tyder på, at nye ledelsestider er på vej

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At lede er at opnå resultater gennem andre.

Sådan beskriver Jens Olsen fra Konsulentfirmaet Bøje Larsen A/S det. Han er selv tidligere skoleleder og påpeger, at i al ledelse er det vigtigt med det rum, man har at lede i, og her er der problemer i skolen.

- Det er spørgsmålet, om man reelt kan trække på de muligheder, man som leder burde kunne i skolen i dag, hvor skolebestyrelsen har tiltaget sig mere og mere magt, og hvor kommunerne lægger mere og mere ud til de enkelte skoler.

Bøje Larsen supplerer med at sige, at skolelederen er bundet på hænder og fødder.

- Det stakkels menneske tjener ikke selv ret meget og kan heller ikke sende alle medarbejderne på tre ugers tiltrængt efteruddannelse eller fyre tre lærere og ansætte tre, der er bedre til den dobbelte løn.

Med hensyn til undersøgelser som den, der nu er lavet i Kolding, siger Bøje Larsen, at man nogle gange mere får kortlagt, at det er legitimt at klage over lederen, end man får en god sociologisk undersøgelse ud af det. Men samtidig mener han, at de bør være glade i Kolding.

- For denne undersøgelse tyder jo på, at nye tider er på vej. Tidligere ville lærerne have bogholderen som leder, men ifølge undersøgelsen kræver de nu, at lederen beskæftiger sig med, hvor vi skal hen. Det er nye tider. Det er et mandat til en ny generation af ledere.

- Et andet problem i skolen er, at man mangler en klar målsætning, og det kan skolelederen ikke gøre noget ved, siger Jens Olsen.

Han mener ikke, man kan være leder for mere end 8-12 mennesker, hvis det skal gøres professionelt.

- Hvordan skal man kunne lede 37 til 62 mennesker, der reagerer fuldstændigt individuelt, og som er blevet opdraget til, at de har deres eget rum - nemlig metodefriheden.

Jens Olsen tror, at vejen frem er at danne afdelinger i folkeskolen med afdelingsledere, der har kompetence og får mulighed for at reagere over for dem, de er ledere for.

Hvad er en god leder?

- Det afhænger af situationen. Lederen skal tage bestik af situationen og handle ud fra den. Lederen må heller ikke være konfliktsky, men stadigvæk så kræver det et rum at lede i. En leder skal også være kompetent, siger Jens Olsen.

Bøje Larsen mener, at lederens motivation er meget vigtig.

- Det skal være én, der kan lide at lede. En, der drømmer om at være leder, ikke én, der synes idealet er at være lærer. En person, der ser skolen som fællesskabet, og som vil noget med dét.

At lede efter noget nyt

- Skolelederne skal lære lærerne selv at lede. Så banalt er det egentligt, siger Kjeld Fredens, der er tidligere rektor på Skive Seminarium, men fra 1. januar i år arbejder som hjerneforsker på Vejle Fjord.

Han mener, at man skal væk fra den gammeldags hierarkiske stil og have det praktisk/musiske element med i alt, fordi det lægger op til ansvarslæring.

Den gode leder er ifølge Kjeld Fredens ham, hvis ånd hele tiden er nærværende, hvilket ikke betyder, at han skal være der hele tiden.

- Han skal være nærværende i alt, der har med udvikling at gøre. Han skal ikke blande sig i alt, for faggruppen skal være selvstyrende, og han skal ikke sidde med åben dør hele dagen, det er sgu så koldt. Men hvis vi skal lege lidt med ordet, så skal lederen i større udstrækning være med til at lede efter noget nyt sammen med personalet, siger Kjeld Fredens. hela