Lærerne i Kolding synes, der har været flere konflikter på deres arbejdsplads det seneste år, og at den væsentligste del af konflikterne skyldes ledelsesstilen. Det siger en ny rapport om lærernes psykiske arbejdsmiljø, som 'Center for Alternativ Samfundsanalyse' (Casa) har udarbejdet. 412 lærere har udfyldt et spørgeskema om deres arbejdsmiljø (omtalt i Folkeskolen nummer 50/52, 1995).

Tilsyneladende er skoleverdenen i Kolding ikke overrasket over rapportens resultater, der da også ligner dem i den landsdækkende undersøgelse om lærernes psykiske arbejdsmiljø, som Casa udarbejdede i efteråret 1994. Dog viser undersøgelsen, at der er ti procent flere i Kolding, der mener, at antallet af konflikter er blevet større inden for det seneste år - nemlig 47 procent mod 37 procent i den landsdækkende undersøgelse.

Enkelte mener, at der måske alligevel er nogle, der er blevet overraskede. De tror, at beslutningen om overhovedet at udarbejde en undersøgelse om lærernes arbejdsmiljø i Kolding oprindelig blev truffet, fordi man i skolevæsnet regnede med at opnå et positivt resultat. En god reklame for kommunen.

Lærerne klandrer lederne for deres ledelsesstil og siger, at der især er mangel på pædagogisk inspiration fra ledernes side, og at skolelederne ikke så ofte som nødvendigt tager den vanskelige samtale med de lærere, der har problemer.

Hertil svarer et par af skolelederne og viceskoledirektøren, at lederne føler sig pressede i dagligdagen. Samtidig mener de, at kritikken skyldes, at lærerne ikke har vænnet sig til den nye lederrolle endnu. De har ikke accepteret den lederrolle, som styrelsesloven lægger op til, ligesom de ikke har accepteret skolebestyrelsens indflydelse.

Skal selv løse problemerne

Casa-rapporten fortæller også, at der på fem af Koldings 16 skoler er problemer med vold og trusler mod lærere. Rapporten fortæller derimod ikke, hvilke fem skoler der er tale om, da alle implicerede er blevet lovet fuld anonymitet. Således ved forvaltningen heller ikke, hvilke fem skoler det er. De enkelte skoler har mulighed for at rekvirere deres egen rapport til det videre arbejde på skolen.

Viceskoledirektør Bruno Pedersen siger, at forvaltningen ikke ønsker at få at vide, hvilke fem skoler det handler om. Det er ude på de enkelte skoler, problemerne skal løses. Forvaltningen vil gerne hjælpe, hvis nogle ønsker det, men ellers har man tillid til, at de enkelte skoler selv tager hånd om problemerne.

Et par af de skoler, Folkeskolen har talt med, mener ikke, at de har behov for at se deres egen rapport, og de fleste steder har man ikke talt om undersøgelsen endnu. Den blev offentliggjort den 12. december.

På Aalykkeskolen og Bakkeskolen har man fået skolerapporten, fordi de to skoler har deltaget i et dialogspil over to dage iværksat af Casa.

Skoleledere og tillidsrepræsentanter på de to skoler er enige om, at dialogspillet kan være en god ide, men at der var alt for lidt tid til det, og at det var frustrerende at få alle problemer hældt ud på bordet påén gang. Alligevel mener de, at det var rart, at tingene blev sagt højt, og de to skoler vil nu arbejde videre med de handlingsplaner, de har stillet op i forbindelse med dialogspillet. De er også enige om, at eventuelle problemer skal løses på den enkelte skole.