Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Navne er et godt emne at tage op i danskundervisningen, hvis man vil skærpe elevernes sproglige opmærksomhed. Her kan alle nemlig være med og bidrage med eksempler, uanset om de er vokset op her i landet eller ej og her kan alle blive klogere. Valg af personnavn siger noget om tid, sted, tradition, sociale mønstre, slægtsforhold og om modestrømninger, nationale såvel som internationale.
Der er jødiske navne (David, Rebekka, Daniel), kristne navne (Maria, Johannes), der er de lokale varianter af de kristne navne (Lars, Marie, Jens, Niels, Hans), der er kortnavnene (Grethe af Margrethe, Bente af Benedicte), der er de engelske navne Willy, Harry og senere Dennis og Brian og mange andre mere eksotiske navne med deres særlige forhistorie. Mange informationer kan findes i de større ordbøger.
I hver familie kan man ved at finde navne frem på tidligere generationer se et lille stykke sprog- og kulturhistorie. Min far (født 1918) hed August, og det var han meget ked af, for det var ikke meget udbredt men på sine gamle dage måtte han konstatere, at det var ved at komme på mode. Min mor hed Grethe. Hvem kalder i dag sin datter Grethe? Men bare vent det kommer igen. Min storebror hedder Ole (født 1942) det var et yderst almindeligt navn dengang, men lidet brugt nu. Hans datter hedder Iben (født 1966) og det var et ret sjældent navn indtil det netop blev brugeligt i den periode. Min datter hedder Anne Katrine (født 1970), hvad der nærmest var uopfindsomt dengang men tilsvarende sjældent 25 år tidligere. Min søn (født 1973) fik det slidstærke navn Lars.
I hver klasse må man kunne lave lidt navnestatistik og se et mønster tegne sig. Og læreren vil kunne hente stor inspiration i en ny bog, som Modersmål-Selskabet (med hele tre sprogfejl i sit navn) har udsendt i 2003 på C.A. Reitzels Forlag med seminarielektor Claus Tilling som redaktør under titlen Navnet er Trofast. Her er saglige og interessante artikler om person- og stednavne, om dyrenavne (jævnfør bogens titel) med toptiliste over hunde- og kattenavne, om lægemiddelnavne, om øgenavne og om husnavne. Der er virkelig bredde i det stof, som også belyses kunstnerisk af Kenn André Stilling og Klaus Rifbjerg, der løfter sløret for nogle af de overvejelser, der ligger bag hans valg af navne i forfatterskabet.
Kan anbefales.
